Hjemmelavede flødeboller

flødeboller

Flødeboller er jo selvfølgelig hverken sukkerfri eller sunde men de smager så himmelsk “that we do not care” og om fredagen må vi godt. Disse flødeboller er helt ordinære med mørk chokolade og marcipanbund men hold nu ferie… næste gang vil jeg eksperimentere med forskellige smage i fyldet.

ca 12 stk

  • 0,6 dl vand (60 g)
  • 150 g sukker
  • 80 g glukosesirup
  • 1 tsk vaniljepulver (ægte)
  • 100 g æggehvider (ca. 3-4 stk.)
  • 2 spsk sukker
  • 300 g marcipan
  • 300 g chokolade

 

  1. Marcipanbunde: En pakke marcipan skæres i 12  skiver, lægges på bagepapir, og bages ved 180° C i 5-8 minutter.
  2.  Guf:  Bring vand, sukker, glukosesirup og vaniljekorn i kog i en lille gryde. Kog sukkerlagen til 117°. Mål efter med et digitaltermometer. Pisk æggehviderne til bløde toppe med de 2       spsk sukker. Hæld nu den varme sukkerlage i en tynd stråle ned i hviderne under kraftig piskning. Pisk derefter marengsen i ca. 15 minutter, til den er afkølet, sej og luftig. Kom marengsen i en engangssprøjtepose, og luk den til.

    Klip et stort hul (så det passer med marcipanbundenes diameter). Sprøjt en passende mængde marengs ud på hver marcipanbund. Lad flødebollerne stå og tørre på køkkenbordet i ca. 30 minutter.
  3.  Herefter pensles flødebollerne med smeltet mørk overtræk.
     Du smelter chokolade bedst i et vandbad. Start med at hakke eller brække den mængde , du skal bruge i mindre stykker. Sæt en gryde halvt fuld af vand over, så vandet varmes op til lige under kogepunktet (et vandbad må aldrig koge, men skal holdes lige under kogepunktet). Fyld den hakkede chokolade i en metalskål (en lille tykbundet gryde kan snildt bruges), der passer oven i den gryde med det varme vand. Skålen må ikke røre vandet, for det er dampen fra det næsten kogende vand, der skal smelte chokoladen. Rør rundt med jævne mellemrum, så chokoladen smeltes ensartet
    flodebollermocca3