Rynker, gå væk!

Der er dømt rynker og fuger forude, no matter what !

smukhud2011Det passer ikke at vi ingen indflydelse har på hvor mange og hvor dybe rynker vi får, der er en masse ting vi selv kan gøre. Selvfølgelig er der generne og dem kan vi ikke ændre på. Aldring af huden er karakteriseret ved at hudens bindevæv, cellefornyelse og proteinniveau langsom bliver forrringet. Hvor hurtigt dette sker ligger dels i generne men er også afhængigt af hvor meget solbadning du har dyrket. Den fysiologiske alders proces starter allerede omkring 17-25 års alderen. Du har sikkert hørt om vigtigheden af kollagen i huden, kollagen er fasthed og styrke i huden, jo ældre vi bliver jo mindre kollagen har vi i huden.
Når huden bliver ældre, dannes nye hudceller langsommere, og de er mere skrøbelige og går lettere til grunde. Huden bliver mere tør, tyndere og til sidst også rynket. Huden er inddelt i tre med hinanden forbundne lag: 1:epidermis (overhud), hvor nye hudceller dannes, 2dermis (læderhud), der er et kompakt bindevævslag, 3 subcutis (underhud), som hovedsageligt består af fedtceller.

I dermis dannes to meget vigtige fibre nemlig kollagen, der giver huden styrke, og elastin der sørger for, at huden er elastisk. Rynker opstår, blandt andet fordi dannelsen af kollagen og elastin mindskes med alderen. De for huden så vigtige fibre produceres langsommere. Desuden nedbrydes kollagen og elastin af UV-stråler. Svedproduktionen mindskes også med alderen, og hudens talgkirtler mindsker produktionen af sebum, hvilket fører til tør hud og en svækket hudbarriere. Ydermere mindskes fedtcellerne i subcutis, hvilket gør huden slap.

Med alderen får huden ikke kun rynker, men kan også få leverpletter, der skyldes en skade på melanocytterne, som danner pigmentet melanin. Det er melanin, der gør os ensartet brune i solen som yngre. Leverpletterne er udtryk for, at melanocytterne er meget koncentreret et sted på huden og har således ikke noget med leveren at gøre. Andre steder på huden kan der helt mangle melanocytter, og det giver helt hvide hudpletter.

Vores livsstil har stor invirkning på kollagenniveauet i huden. Jeg vil her remse nogle forskellige tiltag op som du kunne overveje hvis du syntes dine rynker er lidt for tydelige:

Kosten:

Spis generelt sundt med mange grøntsager og det gode fedt.

  • Blåbær indeholder op til 40 procent mere antioxidant end f.eks jordbær og har et højt indhold af vitamin C, viser en opgørelse fra USA’s Fødevareministerium.
    Blåbær styrker produktionen af kollagen-dannelsen, hvilket mindsker hudens aldringstegn.
    Forskere mener også, at blåbær har en gavnlig virkning på synet og blodomløbet – og kan nemt spises til enten morgenmaden eller som en snack i løbet af dagen.
  • Laks og andre fisk er rige på omega-3-fedtsyrer og selen.
    Omega-3-fedtsyrer virker ved at mindske risikoen for betændelse i huden, hvor det kommer til udtryk som rødmen, fedtet hud og uren hud.
  • Spinat
  • Æg styrker styrker både hud, hår og negle.
    indeholder Biotin.
  • Grønkål
  • Tomater indeholder lycopen, som reducerer rødmen og mindsker skader i huden.
    For at lycopen virker optimalt, skal det indtages sammen med »sunde« fedtstoffer, så bland eventuelt lidt olivenolie i din tomatsalat.
    Lycopen findes også i rød grapefrugt og Papaya
  • Valnødder
  • Artiskokker
  • Tranebær
  • Bønner (rød, kidney, pinto)
  • Svesker
  • Mandler, beskytter huden og indeholder E-vitamin. E-vitamin er den vigtigste fedtopløselige antioxidant. E-vitamin er særlig effektivt til at beskytte cellemembranerne omkring hudcellerne mod beskadigelse fra frie radikaler. Det kan udsætte hudens ældningstegn.
  • Granatæble har en positiv effekt på huden. Den indeholder ellaginsyre som beskytter huden mod den ravage solen forårsager, der ud over indeholder den C-vitamin og kalium samt vigtige polyfenoler som giver en stærk antioxidativ virkning

Drik rigeligt med vand – og gerne op til 2 liter om dagen – det hjælper med at holde huden fugtig og frisk.
Omvendt dræner alkohol og koffeinholdige drikkevarer huden for fugtighed. Grøn te indeholder forskellige antioxidanter, der mindsker rynker.

Jeg spiser fortrinsvis LCHF og har aldrig haft det bedre og min hud ligeså. Mættet fedt er en væsentlig del af en sund kost og sund hud. Mættet fedt gør huden mere elastisk og mere modstandsdygtige over for oxidative skader fra solen.1010073_218234334990482_213741767_n

Livsstil:

  • Mange skønhedseksperter bla. Ole Henriksen bandlyser sukker. Ifølge dem giver det smukkere hud at skifte det raffinerede sukker ud med sukker fra frugter og bær.De anser sukker for en af de værste skurke til at ælde os før tid. Indeholder kosten for meget sukker, vil overskudssukker i blodet binde sig til protein og dna, altså arvemassen, og medføre en slags karamellisering, som svækker cellernes funktion. I huden binder sukkeret sig til kollagen, hudens støttevæv, og nedbryder det, så du bliver rynket.
  • Rygning er no go, du kommer hårdt sagt til at se gammel og grim ud af at ryge.
  • Forurening og giftstoffer; lev så rendt så muligt
  • Solens stråler, kollagen og elastin nedbrydes af solens UV stråler.
  • Dehydrering, Det er vigtigt at drikke rigeligt. God hud starter fra indenfra. Drik rigeligt med vand og evt grøn te, (som er fulde af antioxidanter). Vand skaffer kroppen af med toksiner
  • En god lang nattesøvn. Mens vi sover, producerer vores kroppe HGH (væksthormon). Dette hormon stimulerer vækst og celle reproduktion (herunder hudceller). Når vi ikke får nok søvn, producerer vores kroppe kortisol, en stress hormon. Cortisol bremser væksten og væv vedligeholdelsen hvilket resultater i tør hud= rynker. Jo mere søvn du får, des mere HGH  producerer du. Med alderen producerer vi mindre HGH. Så vi er nødt til at “arbejde” ( Jeg mener sove) lidt mere på at få huden smuk.

Kropspleje og wellnessting

Der er mange skønne ting du kan gøre for din hud. Personligt blander jeg en smule mandelolie i alle mine cremer, den indeholder store mængder E-vitamin.
  • Start med et dampbad. Damp åbner porerne og renser din hud.
    Tag en ren balje og hæld kogende vand i. Læg et rent håndklæde over dit hoved og læn dig over baljen. Du skal svede, men må endelig ikke skolde dig. Bliv siddende i 10 minutter
  • Honning er god til  til alle hudtyper. Honning er et velkendt produkt i skønhedsplejen. Det tilfører fugt, fjerner urenheder, bekæmper bakterier og blødgører huden. Honning kan bruges til alle hudtyper, men er særlig effektiv til uren, tør og sensitiv hud.

Gode cremer og olier

Damer, indrøm det!. Hvor mange forskellige flasker af “mirakel” fugtighedscremer er der i dit badeværelse? Jeg har kun selv ganske få mest af alt er jeg jo til det naturlige.

  • Kokosolie er en fantastisk olie. Det er meget fugtgivende og reducerer alderspletter, rynker og cellulite (ja du læste rigtigt, jeg har hørt om flere tilfælde hvor kokosolie har reduceret appelsinhud). Kokosolie er også god som makeup-fjerner.
  • Arganolie – jeg fugter ind imellem mit ansigt med arganolie, det er en  lidt tørrere olie end kokosolie. Nogle syntes kokosolie er lidt for fedtet til at smøre i ansigtet så kan arganolie være et bedre valg. Arganolie er også meget fugtgivende, fuld af antioxidanter, og  har en naturlig anti-inflammatorisk virkning.
  • Andre gode fugtgivende olier er jojoba, vindruekerneolie og olivenolie.  
  • Toksiner og frie radikaler er en stor kilde til rynker. Og de fleste kommercielle solcremer er fuld af toksiner. Masser og masser af toksiner. Solcremer er ikke bare godt, så sørg for at købe solcremer uden giftstoffer.
  • Fugtgivende ansigtsmasker .Alle masker skal sidde i 15-20 minutter, så sæt dig og slap af, mens de arbejder. Når tiden er gået, skyller du dem væk med lunkent vand og tørrer dit ansigt.
    Afslut med ansigtscreme og du har gjort din hud en tjeneste. Her er nogle ideer til ansigtsmasker.

    • Nærende maske
      Til tør hud:
      1 avokado
      1 halv banan
      1 spsk. lun honning.
      Mos frugterne med honning.
      Avokado er rig på fugtgivende olier, og banan har fugtighedsbevarende effekt.
    • Fugtgivende maske
      Til sart og tør hud.
      1 fersken
      1 spsk. honning
      2 tsk. mandelolie
      Mos fersken, honning og olie sammen.
      Fersken har en lindrende effekt på huden og indeholder berigende olier og fugtighedsbevarende enzymer
    • AHA-maske
      Passer til alle hudtyper
      1 tsk. honning
      1 tsk. friskpresset citron.
      Honning indeholder glykolsyre, og citron indeholder citronsyre. Begge dele er frugtsyrer – også kaldet AHA. Du kan opleve, at det prikker lidt i huden, når du bruger masken. Det er tegn på, at frugtsyrerne arbejder.
      Honning virker helende og giver fugt. Citron er opfriskende, renser og desinficerer.
  • Dybderensende maske
    Til fedtet hud.
    2 spsk. citron
    2 spsk. hasselnøddeolie
    1 dl. havregryn
    Citron virker helende og rensende, men bør ikke bruges, hvis du har sart og/eller rød hud med acne. Havregrynene suger urenheder og overflødig fedt fra huden.

 

Dit psykiske velbefindende

Harmoni i det liv er vigtigt, slap af og nyd livet.

Stress giver virkelig mange rynker :-(

Antioxodanter og vitaminer

De fleste af os ved, at antioxidanter er et effektivt våben mod aldring. Hver eneste celle i kroppen har brug for dem til at forny sig og til at bekæmpe de frie radikaler, der opstå og ælder os, når vi udsættes for sollys, stress, forurening, tobaksrøg og dårlig kost. Nogle af de vigtigste antioxidanter er vitamin A, C og E. Men også flavonoider er et effektivt våben mod ældning.

  • Flavonoider er ikke vitaminer, men plantefarvestoffer, som findes i træer, frugter og grøntsager. De virker som stærke antioxidanter og har desuden vist sig at forstærke virkningen af C- og E-vitamin og styrke hudens bindevæv. Frugter, grøntsager, grøn te, rødvin og sojaprodukter indeholder mange flavonoider. Og får vi en kost rig på både flavonoider og antioxidanter, er vi godt rustet til at gå i krig med skadevolderne ”de frie radikaler”, som ælder vores hud.
  • Selen er en vigtig antioxidant, der blandt andet mindsker hudens ældningstegn.
  • Spis masser af antioxidanter. Frie radikaler (ustabile molekyler, der skader vores hud – dvs forurening & toksiner) hader antioxidanter. Vitaminerne A, C, & E og beta-caroten er alle antioxidanter. Her er nogle kilder til antioxidanter:
  • -Retinol er en form for A-vitamin, og er meget udbredt i hudcremer. A vitaminholdig creme udtynder det yderste hornlag af huden men stimulerer samtidigt nydannelsen af kollagen og genopbygger de elastiske fibre. Pigmenten i huden bliver også mere jævn – ligesom ved AHA Hvis du bruger cremer med A-vitaminsyrer eller A-vitamin ester, skal du være opmærksom på at huden bliver mere lysfølsom og du nemt kan blive skoldet.
  • -E-vitamin beskytter også huden mod rynker og aldring, fordi det har helt specielle anti-inflammatoriske egenskaber, der bekæmper den meget giftige frie radikalperoxynitrit.
  • -Fiskeolie er nok det vigtigste supplement min familie og jeg tager. Det holder os (næsten) forkølelse og influenza fri. Ikke alene er det fuld af vitaminer og omega 3, det er også den bedste solbeskyttelse året rundt! En solskoldning er betændelse i huden forårsaget af UV-stråler. Fiskeolie og levertran er anti-inflammatorisk, således at det stopper solskader, før det begynder.
  • -Coenzym Q10 er et næringsstof, som hjælper med at regulere energiproduktion i cellerne. Nogle undersøgelser med q10  har vist reduktion i fine rynker omkring øjnene. Andre undersøgelser viser, at anvendelse før sol, beskytter mod solskader. Q10 er et antioxidant