Jeg vil være gravid

Vil du være gravid?
Er du bare helt vild rugegal?, så bliv her på disse sider, her vil du møde forståelse…..

Det mest frustrerende i hele verden, er når en skruk kvinde ikke lige med det vups bliver med rogn. Når p-pillerne er smidt og aftalen er at ”det sker når det sker”, er det alligevel ikke så fedt, hvis der lige frem går ½ år eller måske endnu længere.

Et er, at det trækker i langdrag og at der går endnu længere end man føler man kan holde ud at vente, inden man skal holde en lille nyfødt i sine arme. Noget andet er at du pludselig får noget nyt at bekymre dig over. ”Kan jeg overhoved blive gravid?”, ”Er der noget galt m nogen af os”. Som regel er der jo ingen verdens ting galt, men utrolig mange ting spiller ind på fertiliteten, især ens psykiske velbefindende og naturen syntes altså åbenbart heller ikke at alt her i livet skal komme lige let til os.

Hvis du lige nu er der, hvor du synes det er noget forbandet l… , at det tager så lang tid at blive gravid, så bliv her på Morsbaby.net.

Vi kvinder må støtte hinanden, de følelser vi tumler med, når vi kun tænker på at bliver befrugtet, er meget ens. Det er noget instinktivt, som kan være nærmest umuligt at ligge låg på. –Og kommentaren; Du skal bare slappe af, så skal du bare se…”,- ja disse folk som siger dette, de skulle simpelthen aflives!! MAN KAN SKU DA IKKE SLAPPE AF NÅR HELE ENS KROP SKRIGER EFTER EN BABY SÅ MAN KAN FÅ STYRET SIT YNGELPLEJEINSTINKT.

Yngelplejeinstinktet skal man ikke kimse af eller spøge med. Det er nok det stærkeste af alle vi kvinders instinkter og når trangen til en unge melder sig, så er det skam dyb alvor.

Du skal nok få et lille barn på den ene eller anden måde, det er kun et spørgsmål om tid.

I ventetiden er der ikke noget så skønt, som at komme ud med sine frustrationer, især med andre som er i samme situation. Det er helt utrolig som et fællesskab eller en god venindesnak, kan gøre at vi pludselig ser lidt lysere på det hele…

Hvis du ikke er gravid endnu, men planlægger at blive det, kan du og din mand godt forberede graviditeten i det små.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at spise en multivitamin­tablet hver dag. Tabletten skal indeholde folsyre, mindst 400 mikrogram. Tilskuddet skal tages, fra du ønsker at blive gravid, og indtil du går ind i 4. graviditetsmåned.

Nyere undersøgelser har vist, at tilskud af folsyre kan mindske risikoen for at få et barn med medfødt neuralrørsdefekt (rygmarvsbrok). Folsyre er et B-vitamin. Det er meget sjældne misdannelser, der er tale om. Så hvis du allerede er gravid, behøver du ikke at blive nervøs over, at du ikke har taget vitamintilskud, inden du blev gravid.

Allerede når I planlægger graviditeten kan I overveje, om I kan forandre jeres dagligdag i en mere sund retning.

  • Alkohol kan skade barnet, fra graviditeten indtræder og frem. Da det kan være svært at kende det nøjagtige tidspunkt for undfangelsen, bør du lade være med at drikke alkohol, hvis du planlægger graviditet.
  • Kvit tobakken, hvis én af jer, eller I begge er rygere.
    Sammen med alkohol er rygning én af de største trusler mod det ufødte barns sundhed. Rygning skader det ufødte barns udvikling. Din krop kan også lettere klare graviditetens belastninger, hvis du er i god fysisk form.
    Rygning påvirker ægløsningen, og noget tyder på, at også mandens sædkvalitet forringes af tobaksrygning.
  • Tjek medicinen
    Er du i behandling med medicin i den periode, hvor du planlægger graviditet, bør du tale med din læge om behandlingen skal fortsætte, ændres eller stoppes.
  • Overvej også, om I har behov for at ændre på spise- og drikkevaner. Drikker du alkohol dagligt, eller drikker du alkohol i perioder, er det vigtigt, at du ganske alvorligt overvejer, hvordan du ændrer vaner på det punkt. Selv et lille dagligt forbrug af alkohol kan med­føre alvorlige skader hos det ufødte barn. (sst)

(kilder sst: sundhedsstyrrelsen)

Fakta om fertilitet

Som foster har hver kvinde op imod 4-5 millioner æganlæg i sig. Ved fødslen er dette tal faldet til 1-2 millioner, og når hun når teenagealderen og bliver kønsmoden er der 4-500.000 tilbage.

Ud af disse modnes der gennem hendes fødedygtige alder ca. 4-500 æg, der ved den månedlige ægløsning vandrer ud i æggelederen i håb om at møde en sædcelle.

Resten af æggene går løbende til grunde, så der ved overgangsalderen omkring de 50 år ikke er et eneste æg tilbage.

Ældre fædre øger risiko

En stor dansk undersøgelse blandt forældrepar til i alt 100.000 danske børn, født mellem 1980 og 1996, viser nu, at risikoen for at få et handicappet barn stiger betydeligt, så snart faderen har passeret de 40. Risikoen for at føde et barn med mongolisme øges med 30-40 pct., når faderen er over 40 år. Når faderen er over 50 år øges risikoen med 350 pct. Bag undersøgelsen står en forskergruppe fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har hentet de statistiske informationer i det danske landspatientregister.
Kilde: Metro 13-11-05

gravidgh