Sund graviditet

Kemifri graviditet

Anbefalinger til gravide – siden 2006 har de danske myndigheder anbefalet de gravide
at leve efter følgende gode råd om kemi:

  • – Brug så lidt kosmetik og creme som muligt
  • – Vælg altid uparfumerede produkter, og lad være med at bruge parfume
  • – Køb miljømærkede produkter når det er muligt – se efter Svanemærket og Blomsten
  • – Farv ikke hår
  • – Undgå at bruge produkter på spraydåse
  • – Lad være med at male

Kemi i sæd påvirker fostre

Studier har vist, at fostre kan få defekter, hvis moren forgiftes af kemiske stoffer. Men også påvirkning af faren har betydning for barnets udvikling, advarer forskere.

Rækken af farlige sager, som gravide kvinder efterhånden skal holde sig fra, er i de senere år blevet længere og længere. Men forskning viser, at det ikke er nok, at mor passer på, skriver Politiken. Også stoffer, som far bliver udsat for, har betydning for det barn, der kommer ud af hans sæd, advarer forskere på verdens største årskonference for videnskabsfolk, AAAS-mødet, der i øjeblikket foregår i Boston.
»Der er flere og flere dyre- og menneskestudier, der har bevist, at farens udsættelse for en række forskellige toksiner kan påvirke fosterudviklingen, lige som hvis moren bliver udsat. Det kan føre til et vidt spektrum af defekter og føres videre i kommende generationer«, siger Gladys Friedler, emeritus professor i psykiatri, Boston University School of Medicine.
Forskeren har fulgt området siden 1960’erne og fik et af sine første studier inden for området offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science helt tilbage i 1972.
»Selv om der er blevet forsket på området i mange år, har det været meget svært at få beskeden igennem. Der har i mange år været en vis interesse for, hvad der sker med gravide kvinder, hvis de udsættes for kemi. Men der har været meget lidt opmærksomhed omkring faren«, siger Gladys Friedler.
Blandt de store syndere er pesticider, svampedræbende midler, forskellige former for plastik, phtalater og giftstoffet DDT. DDT er i dag forbudt i de fleste vestlige lande, men bruges stadig i en del ulande.
Blandt de defekter, som forskerne er bekymrede for, er børnecancer, neurologiske forstyrrelser og forsinket vækst.
Økologisk Landsforening har netop startet en ny hjemmeside med gode råd om rene fødevarer og babyprodukter til gravide og nybagte forældre.

Kost & Graviditet.

Følg de 8 kostråd
Gravide tilrådes at spise en almindelig sund kost. Dette kan man gøre ved at følge de 8 kostråd:

spis frugt og grønt – 6 om dagen
spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
spis varieret og bevar normalvægten
sluk tørsten i vand
vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Skal man spise for to?:

Spis ikke for to
Undgå at tage for meget på, det kan være svært at tabe de ekstra kilo efter fødslen. Hvis du er gravid med et barn, er en passende vægtstigning mellem 10 og 15 kg under hele graviditeten, og lidt mindre hvis du er overvægtig.

Spis fisk flere gange om ugen:
Fisk indeholder D-vitamin, jod, selen og sunde fedtstoffer (omega-3 fedtsyrer). Spis forskellige slags, både de fede som laks, sild og makrel og de magre som rødspætter, sej og torsk. Men spis højst 100 gram rovfisk om ugen, fordi rovfisk kan indeholde meget kviksølv. De almindeligste rovfisk er tunbøffer og sværdfisk. Tun på dåse kan du godt spise da det indeholder mindre kviksølv. Spis højst 125 gram østersølaks om måneden, fordi det har et højt indhold af dioxin.

Spis ikke lever:
Lever og levertran kan indeholde store mængder A-vitamin, som kan skade barnet. Leverpostej og pateer indeholder mindre A-vitamin og må gerne spises.

Drik ikke upasteuriseret mælk og spis ikke oste fremstillet af upasteuriseret mælk (rå mælk).

Begræns kaffe, te og cola

Drik ikke mere end 3 kopper kaffe om dagen, og begræns mængden af andre drikkevarer, der indeholder koffein, fx te og cola.

(sundhedsstyrrelsen)

Hvor megen energi har du brug for under graviditeten?

En ikke gravid kvinde skal bruge cirka 2.100 kcal per dag.

En gravid skal bruge cirka 2.500 kcal per dag.

En ammende kvinde har brug for cirka 3.000 kcal per dag

Hvad skal du så spise, når du er gravid?

Bare rolig, hvis du plejer at spise sundt og varieret skal du sikkert ikke lave videre om i dine kostvaner. Hvad er varieret mad?
Det er mad, som er sammensat af alle fødegrupperne: mælkeprodukter, frugt, grøntsager, fisk/kød/æg, fedtstoffer og kornprodukter. Alle disse fødevaregrupper skal du spise af hver eneste dag, så du får energi fra både fedt, protein og kulhydrater.

Mængden af den protein vi spiser, skal være cirka 10 procent af det samlede energi-indtag. Protein får du først og fremmest i kød/fisk/æg, mælkevarer og bønner eller bønneprodukter.

Fedtmængden i maden skal helst være cirka 35 procent. Fedtstoffer får vi først og fremmest i smør, olier, margarine, mælkeprodukter og nødder.

Resten af den energi vi får via maden, skal være kulhydrater, det svarer til cirka 55 procent. Kulhydrater får vi i brød, pasta, kartofler, kornprodukter og ris.

Det er godt for dig at spise tre hovedmåltider og to mellemmåltider hver dag – især mens du er gravid. Hvis du gerne vil ændre på dine spise- og måltids­vaner, så de bedre passer til kostrådene, kan du måske bruge nogle ideer til valg af madvarer her.

Brød og gryn

Hvis du gerne vil spise mere brød og gryn, kan du spise tykkere brødskiver, end du plejer. Du kan vælge de fiberrige brødtyper (rugbrød bagt med surdej og mange kerner, grahamsbrød og brød med mange ker­ner). For at få mere gryn kan du spise grød af og til. Du kan fx spise havregryn og mysli til morgenmad.

Frugt og grønt

Hvis du gerne vil spise mere frugt og grønt, kan du spise frugt eller grønt i forbindelse med alle måltider og som mellemmåltider, fx forskellige frugter skåret i stykker til morgenmaden, kogte kolde grøntsager til frokosten, grøntsager i den varme mad og salater af mange slags med dine favoritgrøntsager i. Grøntsager kan tilberedes på utallige måder (rå, tørrede, kogte, dampede, stegte, blendede, mosede, i supper og saucer) og krydres med fx krydderurter, hvidløg, chili, krydderier (karry, paprika, ingefær). Her er virkelig mulighed for at bruge fantasien. Gravide kan tåle alle slags krydderier og krydder­urter.

Kartofler, ris og pasta

Hvis du gerne vil spise kartofler, ris eller pasta hver dag, kan du bruge salater med pasta, ris eller kartofler til frokost. Du kan også variere, hvordan du spiser kar­toflerne til den varme mad, fx sammen med rødbeder, selleri eller persillerod skåret i både og stegt i ovnen – eller blendet som mos. Ris kan fås i mange forskellige typer. Vælg især dem med mest næring i (fx upolerede ris). Pastaretter kan også varieres meget. Pasta fås både som tørret eller frisk pasta.

Fisk

Hvis du gerne vil spise mere fisk og fiskepålæg, kan du forsøge dig med årstidens friske fisk. Gerne flere gange om ugen som den varme mad. Fisken kan også bruges koldt som pålæg. Kold fisk kan også være ingrediens i en salat med salatblade, grøntsager og dressing. Du kan vælge både magre og fede fisk. Det er godt, hvis du spiser 200-300 g fisk om ugen. Visse fisk skal du imidlertid undgå.

SPIS Fisk – og få et klogt barn

Som bekendt er det en god ide at spise fisk, hvis du er gravid. Ikke alene for din egen skyld, men også for det lille barn, du bærer rundt på. Fisk er nemlig en rigtig god kilde til vitaminer, mineraler og andre sunde næringsstoffer. Og måske vil du ligefrem få et klogere barn. En undersøgelse fra Harvard Medical School viser nemlig, at de kvinder som spiser mange fisk, som er rige på omega 3 fedtsyrer, får de klogeste børn. Børnene blev testet da de var seks måneder, og resultaterne blev sammenholdt med oplysninger om, hvor meget fisk moren spiste som gravid. (kilde Mama)

Magre mælkeprodukter

Hvis du gerne vil spise mælkeprodukter med lavere fedtindhold, kan du på varedeklarationen se fedtpro­centen og vælge den laveste, du har lyst til. Tag en ost på 10, 20 eller 30 % i stedet for den på 45 % eller 60 %. Drik skummet-, mini- eller kærnemælk i stedet for sødmælk. Vælg surmælksprodukter med et lavt fedt­indhold. Der er kommet mange nye typer mælkepro­dukter med lavt fedtindhold i de senere år. Prøv dem.

Magert kød og pålæg

Meget af det færdiglavede pålæg indeholder skjult fedt. Det gælder fx pølser og postejer. Gå efter pålæg uden overflødigt fedt. Vælg magre typer kød fx kalkun, kylling og hele stykker af svine-, kalve- eller oksekød uden fedt (eller med kun lidt, synligt fedt). Skær syn­ligt fedt af. Undgå hakket kød med høj fedtprocent. Spis ikke mere kød, end det svarer til 1/5 af, hvad du har på din tallerken. Resten skal være grøntsager, brød og kartofler/rodfrugter, pasta eller ris.

Mindre smør, margarine og olie

Hvis du gerne vil spare på tilsat smør og olie, kan du fx lade være med at bruge smør på brødet. Eller du kan skrabe det på i et meget tyndt lag. Brug teflonbelagte pander og gryder. Så skal du bruge meget lidt fedtstof, når du steger kød og grøntsager. Brug grønsagsvand til saucen, men brug ikke fedtet fra panden. Skum fed­tet af stegeskyen, før du bruger den til sauce. Spar på olien i dressinger, brug fx magre surmælksprodukter og krydderurter i stedet. Lav fedtfattige desserter.

Mindre sukker

Mange færdiglavede produkter indeholder sukker i større mængder, end man skulle tro. Det gælder fx surmælksprodukter med frugt, morgenmadsproduk­ter og kakaomælk. Bland selv fx yoghurt naturel med frugt.

Hvis du selv kommer sukker i, så ved du hvor meget, du får. Sodavand og andre søde drikkevarer har også et meget højt indhold af sukker. Drik koldt, friskt vand i stedet.

Sunde mellemmåltider

Hvis du vil spise sunde mellemmåltider, så spis frugt og grøntsager, knækbrød (uden smør) eller grove kiks uden sukker. Det kan være godt at have et sundt mel­lemmåltid med i tasken.

Hvad skal du være forsigtig med?

Der er nogle få mad- og drikkevarer, du skal være på vagt over for under graviditeten, da de kan skade dit ufødte barn, hvis du får for meget af dem. Ud over alkohol og tobak,, drejer det sig om at:

• Undgå større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Disse fisk er sidst i fødekæden og indeholder derfor flere miljøgifte blandt andet methylkviksølv, som kan skade barnets nervesy­stem. Du kan uden problemer spise mindre end 100 g af de nævnte fisk pr. uge. Du kan sagtens spi­se tun på dåse. Det kommer fra små tunfisk, som endnu ikke har fået så mange miljøgifte i sig. Det er derfor mest skadeligt at spise af de store tunfisk, fx tunbøf

• Undgå store mængder A-vitamin, da det kan skade barnet. Undgå derfor lever og paté, der indeholder meget A-vitamin. Leverpostej kan du godt spise.

• Undgå koffein fx i kaffe, te og cola i store mængder. Det er ikke godt at drikke mere end 3 kopper kaffe om dagen. Drikker du andre koffeinholdige drik­kevarer, er det godt at nøjes med, hvad der svarer til 3-4 kopper. Urtete og grøn te indeholder ikke koffein.

• Du kan risikere alvorlige infektioner via ugennem­stegt kød eller rå æg. Gennemsteg fjerkræ og kød. Brug ikke rå almindelige æg, men kun de pasteu­riserede. Sørg for at have god hygiejne i køkkenet (vask hænder inden madlavningen, hold friske grøntsager og kød adskilt). Det er især infektion med campylobacter og salmonella, der er grund til at være på vagt overfor. Se også afsnittet om Toxo­plasmose
Koffein i kaffe og cola

Koffein findes naturligt i kaffe, te, kakao, colanød, maté og guarana. Desuden bliver koffein anvendt som tilsætningsstof i læskedrikke som fx cola. Indtagelse af 50-200 mg koffein modvirker træthed, mens en dosis på 200-500 mg kan give hovedpine, rystelser, nervøsitet og søvnbesvær. En normal kop kaffe indeholder 50-80 mg koffein. En halv liter cola må maksimalt tilsættes 75 mg koffein. Stærk te kan indeholde lige så meget koffein som kaffe.

Fødevarestyrelsen fraråder, at gravide får mere end 300 mg koffein pr. dag, hvilket svarer til 4-6 kopper kaffe. Hvis du er gravid og også drikker cola eller spiser andre koffeinholdige fødevarer, bør du drikke mindre kaffe.

Læge til gravide: Spis økologisk

Læge Ph.d. Morten Søndergaard fra Århus Universitetshospital mener gravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, bør spise økologisk for at undgår pesticidrester.

Så klar var meldingen i Deadline lørdag aften, hvor Morten Søndergaard blev interviewet af Nynne Bjerre.

Danmark har en kedelig verdensrekord i både testikelkræft og misdannelser af drengebørns kønsorganer. Blandt forskere er mistanken dels faldet på ftalater og parabener, dels på pesticider som også har vist sig at have hormonforstyrrende egenskaber.

– Så længe man ikke ved, om noget er ufarligt for mennesker, så kan man lige så godt tage sine forholdsregler, siger Morten Søndergaard.

Han peger på, at danske kvinder ikke kan undgå alle mistænkte stoffer i hverdagen, men at man trods alt selv er herre over, hvad man spiser og smører sig ind i. Derfor er rådet at spise økologisk og undgå cremer med parabener, hvis man er gravid eller forsøger at blive det. Se hele indslaget her.

Du kan styrke dit barns sundhed ved at spise og drikke økologisk, når du venter barn. Så slipper du for tanken om betydningen af stråforkortere og giftrester, i det du spiser og drikker

Vitaminer og mineraler i graviditeten

Anbefalinger for kosttilskud i graviditeten

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager tilskud af folsyre, D-vitamin og jern.

Folsyre
Folsyre er et vitamin der findes i kosten, men det er nødvendigt at tage et tilskud for at få tilstrækkeligt i forbindelse med graviditet, til at forebygge, at de føder børn med visse typer af misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter).

Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på 400 mikrogram folsyre dagligt i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne i graviditeten.

Kvinder der har født et barn med neuralrørsdefekt, kvinder der selv har neuralrørsdefekt eller kvinder hvis partner har neuralrørsdefekt, anbefales tilskud af 5 mg folsyre dagligt fra graviditet planlægges til og med 2 måneder henne. Dette skal ordineres af en læge.

Som gravid og endda helst også før du bliver gravid, har du brug for folinsyre. Folinsyre er et B-vitamin, det hedder også B9. Folinsyre er vigtigt, fordi det i graviditeten indgår i opbygningen og dannelsen af fosterets nervesystem.

Folinsyre kan således forebygge specielt såkaldte neuralrørsdefekter, for eksempel rygmarvsbrok, samt læbe-ganespalte. Folinsyre virker bedst, hvis det tages sammen med C-vitamin og B-12 vitamin.

I maden findes folinsyre i byg, bønner, kalvelever, frugt, grønne grøntsager, appelsinjuice, linser, ærter og ris.

Folinsyremangel kan undgås ved tage et tilskud af folinsyre dagligt på 0,4 milligram, gerne fra to måneder før undfangelsen til tre måneder hen i graviditeten.

Har du tidligere født et barn med for eksempel rygmarvsbrok, skal tilskuddet være større. Tal med din læge om

Jern
Danske undersøgelser har vist, at ca. en femtedel af gravide udvikler jernmangelanæmi sidst i graviditeten, hvis de ikke tager jerntilskud. Det skyldes dels, at kvinder almindeligvis har ret små jerndepoter, når de bliver gravide, dels at de ikke får tilstrækkelige mængder jern i kosten til at dække det øgede behov under graviditet. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor jerntilskud til alle under graviditeten.

Alle gravide anbefales:
Et dagligt jerntilskud på 40 – 50 mg ferrojern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Såfremt den gravide lider meget af kvalme, kan man evt. vente med at starte jerntilskud til senest graviditetsuge 18. Jerntilskuddet tages separat og mellem måltiderne, hvor absorptionen er bedst.

Mere information om jerntilskud til gravide findes i notatet i relevansboksen til højre.

D-vitamin
Mange har et lavt D-vitamin niveau især i vinterperioden. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium og knogleopbygningen. Det er vigtigt for både mor og barn at supplere med D-vitamin tilskud i graviditeten.

Alle gravide anbefales:
Et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram gennem hele graviditeten.

Alkohol og graviditet
Hvis du er gravid, gælder Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på maksimum 14 genstande om ugen ikke. I stedet anbefales det, at du helt undgår alkohol.

Selv få glas kan skade fosteret. senest viser undersøgelser fra Rigshospitalet, at gravide som drikker fem genstande om ugen, tredobler risikoen for at deres nyfødte dreng bliver født, uden at testiklerne er faldet ned i pungen.

Man kender ikke den nedre grænse for, hvornår alkohol virker ind på fosterets udvikling, men man ved, at alkohol er det farligste af alle rusmidler – set fra barnets perspektiv. Det skyldes, at alkohol meget let passerer de biologiske barrierer (fx moderkagen), og derfor fådre sammenhænge er almindeligt og normalt, udvikler sig til et risikoforbrug, når graviditeten indtræder. r fosteret det samme alkoholindhold i blodet, som moderen har. Det alkoholforbrug, som i an

Fakta
I Danmark har mange mennesker et overforbrug af alkohol. En undersøgelse har vist, at 70-80 % af gravide i Danmark indtager alkohol i graviditeten, og at 18 % ved en eller flere tilfælde har drukket mere end 7 genstande på én gang. De ældste og bedst uddannede gravide har gennemsnitligt det største forbrug.

Alkoholindtagelse i graviditeten regnes for at være den hyppigste årsag til mental retardering hos børn i den vestlige del af verden. Alkohol kan give medfødte skader i alle barnets organer, misdannelser – bl.a. af barnets ansigtstræk samt væksthæmning og skader på hjernen. Dette risikomoment kun fuldstændig fjernes – ved at undgå alkohol i graviditeten.

Den fosterskadende virkning resulterer årligt i:
Ca. 100 børn med føtalt alkohol syndrom (FAS)
Ca. 300 børn med føtalt alkoholeffekt (FAE)

Føtalt alkohol syndrom omfatter:
specielle ansigtstræk
hjerneskade
væksthæmning
forsinkelse i mental og motoriks udvikling
hyperaktivitet
ændret søvnmønster
spiseproblemer
sprogproblemer
sproglig dysfunktion
perceptionsforstyrrelser
IQ gennemsnitligt 70-89
generelle indlæringsproblemer

FAE er en mildere form for FAS, hvor 1 eller 2 kategorier af henholdsvis: specielle ansigtstræk, væksthæmning eller skader på hjernen er til stede.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide:
Undgå alkohol i graviditeten

Er du gravid: Undgå alkohol. Prøver du at blive gravid: Undgå alkohol – for en sikkerheds skyld

Motion og graviditet

Motion er godt for maven, for dig, din krop og baby.

Den nyeste forskning siger, at gravide i god fysisk form kommer nemmere og hurtigere gennem fødslen end de kvinder, der er i dårlig form. Kvinderne får færre epiduralblokader, færre kejsersnit og bliver klippet sjældnere. Desuden tyder nogle forskningsresultater på, at børn, hvis mødre var fysisk aktive i graviditeten, udvikler sig bedre både fysisk og mentalt end andre børn. Gode sportsgrene er løb, aerobic, dans, cykling, svømning og vandgymnastik.

Hold igen med sportsgrene, hor du risikerer at falde eller få slag i maven. Vær varsom med: Racercykling, skøjteløb, slalomski, ridning, boksning (mod slående modstander), redskabsgymnastik og boldspil.