Den gravide krop

Hvad sker der med kroppen når du er gravid?

Befrugtning

Sædceller består af en hale og et hoved hvor selve kernen sidder. Hovedet udgår en tiendedel ag sædcellens længde. Sædcellen medfører kun halvdelen af det normale kromosomantal, den anden halvdel sidder er i ægcellen. Sædcellen svømmer ved at lave nogle skruende bevægelser med halen, den svømmer ca. 1-2 mm i minuttet. Ved ejakulationen sprøjtes dele af sæden op i gennem livmoderåbningen, men kun hvis kvindens udflåd har den helt rigtige konsistens (hvilken den kun har på ægløsningstidspunktet, hvor den er under påvirkning af østrogen). På alle andre tidspunkter kan æden ikke passere da udflåden enten er for sej eller uigennemtrængelig. Hvis tidspunktet er det rette kan sæden nå op i livmoderen inden for en times tid. Sædcellen leve op til flere døgn og srter nu rejsen op af æggelederen hvor den møder ægcellen som netop er udklækket fra æggestokken. De to smelter nu sammen, både sædcellens hoved og hale optages i ægcellen. Så snart sædcellen er trængt ind er der ikke andre sædceller som kan trænge ind. Befrugtningen foregår inden for det første døgn efter ægløsningen. Mens det befrugtede æg begiver sig ned mod livmoderen bliver det ved t dele sig. Ca. 4 dage efter befrugtningen når ægget livmoderen, her roterer det lidt rundt indtil det sætter sig fast på livmoderslimhinden ca. på den syvende dag efter befrugtningen (ca ag 21 i cyklus). Denne indtrængning kaldes implantationen og nogle kvinder vil opdage en lille blødning i disse dage

Herefter går det hurtigt. Allerede en uge efter udebleven menstruation er hjertet dannet og begynder at slå og i ugerne efter dannes alle de vigtige organer

Hormonbalancen ændrer sig

Straks efter den befrugtede ægcelle har sat sig fast i livmoderen, forandres den sædvanlige hormonsammensætning. Både kroppen og psyken påvirkes.
Det befrugtede æg danner hormonet hcg (humant choriongonadotropin), der sammen med æggestokke­nes hormoner skaber grobund for graviditeten i liv­moderen. Når moderkagen er dannet, producerer den også hormoner.

Hormonernes funktion er blandt andet at skabe vækstbetingelser for barnet.

Livmoderen vokser

En ikke-gravid livmoder er på størrelse med en lille pære. Den ligger helt nede i bækkenet bag kønsbenet. I løbet af graviditeten vokser den op til brystbenet. Den når højst op ca. en måned før fødslen. Herefter begynder barnets hoved at trænge dybere ned i bæk­kenet, og livmoderen sænker sig lidt (se tegningen).

Jordemoderen eller lægen kan vise, hvordan du selv kan mærke, hvortil livmoderen når.

Moderkagen

Moderkagen begynder at dannes i de første uger efter, at ægget er blevet befrugtet. Herefter får barnet næring fra moren gennem moderkagen. Moderkagen danner en slags filter mellem morens og barnets blod. Filteret tillader ilt, næringsstoffer men også skadelige stoffer som fx nikotin og alkohol at passere fra morens blod over i barnets. Affaldsstoffer fra barnet passerer den anden vej og udskilles sammen med morens egne affaldsstoffer.

Morens antistoffer kan passere gennem moderka­gens filter over i barnets blod, og barnet er derfor be­skyttet mod visse sygdomme frem til nogle måneder efter fødslen. Moderkagens overflade er dækket af to hinder, der omgiver barnet fuldstændigt, som en slags hule.

Navlesnoren

Navlesnoren består af tre blodkar og noget stærkt, geléagtigt væv. Når den er fuld af blod, får det geléagtige væv den til at virke spændstig. Det ene blodkar bringer frisk blod med ilt, næring, antistoffer og en række frem­mede stoffer, fx alkohol og medicin, til barnet fra mo­derkagen. De to andre blodkar bringer barnets blod tilbage til moderkagen, hvor affaldsstofferne trænger over i morens blod.

Ved fødslen er navlesnoren ca. 50-80 cm lang. Nogle børn fødes med navlesnoren løst om halsen, uden at det betyder noget.

Fostervandet

Fostervandet dannes i fosterhinderne, i barnets hud og slimhinder. Barnet tisser i fostervandet og drikker af det, således at fostervandet hele tiden udskiftes og til dels renses via barnet.

Mængden af fostervand stiger med graviditetens længde. I uge 12 er der ca. 60 ml, i uge 20 knapt ½ liter og ved fødselstidspunktet ca. 1 liter. Fostervandet er klart, måske let gulligt. Vandet gør det let for barnet at bevæge sig i livmoderen. Vandet er også med til at beskytte barnet mod stød udefra.

Brysterne

Mælkekirtlerne i brysterne begynder at vokse allerede tidligt i graviditeten. Derfor føles brysterne ømme og tunge. Hos nogle gravide ses blodårerne under huden på brysterne tydeligere end sædvanligt. Brystvorterne bliver som regel lidt mørkere på grund af forandringer i hudens farvestoffer.

Forandringerne skyldes blandt andet hormonerne fra moderkagen.

Små eller store bryster:

Små bryster producerer lige så meget mælk som store bryster. Det, som fylder i brystet, hvis det er stort, er fedtvæv og bindevæv. Kirtelvævet, hvor mælken pro­duceres, varierer kun lidt i størrelse fra kvinde til kvin­de, og har intet med brystets størrelse at gøre.

Indadvendte brystvorter:

De allerfleste kvinder med flade eller indadvendte brystvorter vil kunne amme. Brystvorternes facon er ikke så vigtig, som man tidligere troede. Brystvorter­nes form ændrer sig ofte omkring tiden for barnets fødsel.

Det er tit et spørgsmål om øvelse for mor og barn at få gang i amningen på en god måde . Når barnet dier, trækker det automatisk brystvorten længere frem. Barnet skal måske have mere tid, før det finder ud af at die ved brystet.

Det hjælper ikke at trække brystvorterne frem i løbet af graviditeten. Tal med din jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du er bekymret for, om dine brystvorter egner sig til amning.

Hærdning af brystvorter:

Tidligere har man anbefalet at hærde brystvorterne un­der graviditeten (gnide, gnubbe, smøre, trække frem eller frottere). Der er intet, som tyder på, at hærdning af brystvorterne under graviditeten kommer til at æn­dre på det efterfølgende ammeforløb. Hvis du vil forberede dig på amningen, er det væsentlige den mentale forberedelse.

Forandringer i huden

Farvestoffet i huden påvirkes af hormonforandringerne. Derfor får mange gravide flere fregner eller mørkfarvede pletter, specielt i ansigtet. Fra navlen og ned mod kønsbenet kan hos nogle gravide ses en brun stribe. Bryst­vorterne og området omkring dem bliver også mørkere. Disse forandringer forsvinder efter fødslen.

Graviditetsstriber

På maven, hofterne, lårene og brysterne kan der kom­me striber, der ligner ar. Det skyldes, at det øverste hudlag skrider til side, så det underliggende bindevæv ses. Dette sker bl.a. pga. hormonpåvirkninger.

Det hjælper ikke at smøre maveskindet med creme eller støtte maven med forskellige former for special­udviklet støttende tøj.

Striberne bliver hvide og mindre tydelige efter fødslen, men de forsvinder ikke helt.

Hudkløe

Kløe i huden kan skyldes påvirkning af leveren. Tal altid med din jordemoder, hvis du har hudkløe. Det er som regel et harmløst fænomen, men det kan genere. Det kan især klø på maveskind, håndflader og fodsåler. Kløen kan eventuelt mildnes med fugtighedscreme.

Vægtøgning

Det er almindeligt at tage mellem 10 og 15 kg på under graviditeten – alt i alt en betydelig forøgelse af vægten fra før, du blev gravid.

Der stilles derfor store krav til den mad, du spi­ser. Det er usundt at tage alt for mange kilo på under graviditeten ved at spise forkert. Det er derfor en god idé, at du sætter dig lidt ind i, hvad det vil sige at spise sundt.

Hvis du er overvægtig, er det godt, hvis du kan undgå at tage for meget på. Det vil være udmærket, hvis du kan nøjes med at tage omkring 8 kg på. Hvis du derimod er meget tynd, kan 14-15 kg være pas­

Sådan fordeles vægtstigningen

En vægtstigning på 10-15 kg i løbet af graviditeten er almindelig. Ved terminstidspunktet fordeler denne vægtstigning sig sådan:

• Et barn på ca. 3,5 kg

• Fostervand omkring 1 l = 1 kg

• Moderkage 0,5-0,7 kg

• Livmoder og ekstra vægt i brysterne ca. 2 kg

• Øget blodmængde 1,5 kg

• Mere vævsvæske ca. 1,5 kg

• Øget væske i kroppen i øvrigt ?? kg

• Fortykkelse af fedtlaget ca. 2-4 kg

I alt mellem 10 og 15 kg

(kilde: sundhedsstyrrelsen)

Tænderne

Du skal passe ekstra godt på dine tænder i graviditeten. Du har nemlig højere risiko for at få paradentose, tandkødsbetændelse eller andre lidelser i mundhulen. Det er vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle symptomer og får forbyggende behandling hos tandlægen for at undgå varige skader, tjek evt. www.gravidtand.knows.it