Barn nr 2 og 3

 

Hvordan er det at have to børn ?

Fødslen af dit andet barn kan ændre dine følelser for det første barn, det er helt almindeligt. I begyndelsen kan du godt få den følelse, at du på en eller anden måde ikke elsker dit første barn så meget, som du gjorde, inden dit andet barn kom til – eller i hvert fald ikke “nok”. Måske bliver du irriteret på dit store barn fordi han larmer og er for voldsom omkring baby.

At have to børn er væsentligt anderledes end kun at have ét barn at skulle tage sig af. Det kan godt være svært i begyndelsen, især hvis dit første barn ikke er så gammelt. Hvad angår babyen, har du nu mere erfaring og føler dig på mere sikker grund, end med det første barn. Men arbejdsbyrden er mere end fordoblet med 2 børn. Det kan også være en udfordring at skulle til at fordele tiden ligeligt mellem to børn, der begge hele tiden kræver din opmærksomhed.

Nogle forældre fortæller, at de føler sig meget beskyttende overfor den nye baby, og ikke så meget det ældre barn i en periode. Det er simpelthen fordi, det tager tid at vænne sig til at være en større familie, og at skulle elske mere end ét barn.

Mange forældre får i forbindelse med en lille nys ankomst dårlig samvittighed over for det ældste barn – bliver undskyldende og køber sig måske til aflad. Hvis det ældste barn mærker, at forældrene bliver usikre og undskyldende, bliver barnet også usikkert, hvilket kan resultere i fjendtlighed over for den lille og forældrene. Lad være med det. Accepter, at den nye situation giver ændringer for hele familien og hjælp i stedet den store til at acceptere de nye vilkår, hvor ingen mere er den eneste ene.

Hvordan kan vi forberede vores større barn på at det skal være storesøster/bror?

Allerede under graviditeten er det derfor en god idé at forberede sit barn på den lille ny, og sørge for at indvie barnet i den forestående begivenhed før andre, men ikke for tidligt i forløbet, da det altid er svært for mindre børn at forholde sig til noget, som ikke er synligt.

Lad barnet vænne sig til tanken om, at det skal have en lillesøster/bror. Fortæl, at babyen ligger inde i maven, og lad barnet mærke, når den sparker. Medinddrag barnet ud fra den alder og forståelse barnet har på det givne tidspunkt. F.eks. lad det være med til indkøb af tøj, bleer, barnevogn o. lign. og giv evt. barnet mulighed for at hjælpe med at lægge ting og tøj til rette, rede den lilles seng m.m.

Forbered barnet på, at du vil være væk nogle dage i forbindelse med fødslen, og på hvem der skal passe hende/ham imens, hvis det er andre end faderen. Fortæl, at du godt kan besøges og vil blive glad for det, og tal med barnet om dengang, han/hun blev født. Vis billeder fra spædbarnstiden, og fortæl om jeres glæde og forventninger dengang. Genopfrisk nogle sjove oplevelser eller andre episoder fra tiden, da han/hun var spæd.

Kommer veerne midt om natten, så sig farvel til barnet, selvom du skal vække hende/ham, så hun ikke vågner om morgenen og opdager, I måske begge er væk, og der er andre i huset til at passe hende, uden hun er blevet forberedt på det.

Hjælp storesøster/bror igennem den følelsesmæssige svære periode?, når baby er kommet!

Lad barnet komme på besøg på hospitalet (hvis det ikke er en hjemmefødsel eller ambulant), så snart I skønner, det er i orden. Prøv forinden at aftale med familie og venner, at de ikke helt overser storebror/søster i bar beundring over den lille ny, og han/hun derved kommer til at føle sig tilovers og udenfor begivenheden – det gælder også siden hen.

Alle børnefamilier ved, at spædbørn fylder meget i det daglige, og det kan være en brat overgang for det første barn at blive storesøster/bror, og reaktionen på dette er meget forskellig fra barn til barn.

Prøv som forældre at indgå nogle aftaler om indbyrdes at skiftes til at tage jer af den store og lille, så opmærksomheden ikke bliver for ulige fordelt, så den “store” hele tiden bliver den, som må vente med sine behov og krav, til den lille ny er madet, skiftet, badet osv. Medinddrag den “store” i det omfang, det kan lade sig gøre, og han/hun selv viser interesse.
Det er altid svært at skulle acceptere ikke mere at være den eneste ene og skifte rolle fra at være alenebarn med de privilegier, det indebærer, og til at skulle dele opmærksomheden med en anden. Især når den “anden” er et lille væsen, der særligt kræver og lægger beslag på mors tilstedeværelse og tid. Men med indsigt og forberedelse fra forældrenes side bliver overgangen lettere.

Dit ældre barn – uanset hvor gammel han eller hun er – skal også tilpasse sig den nye situation.
Prøv på at bibeholde så mange som muligt af de gamle rutiner og aktiviteter, som f.eks. at gå på legepladsen, børnehaven, gå på besøg hos venner, fortælle en godnathistorie og sådanne ting, som det ældre barn er vant til. Især er det en gode ide at benytte sig af bedsteforældre. Det er vigtigt at det større barn ikke føler at baby har forandret alt og taget ikke alene mor og fra fra ham, men også alle andre sjove ting.

Lad være med at forvente, at dit ældre barn bliver ellevild med babyen, eller at han/hun er lige så interesseret i den lille ny, som du er. Det er da skønt, hvis storebror/søster deler din glæde over familieforøgelsen, men du gør klogt i ikke at forvente for meget. Det er også ret almindeligt, at de i starten viser stor glæde og interesse, men når hverdagen melder sig damper det hurtigt af igen.
Derimod skal du forvente, at et ældre barn bliver mere krævende end før, og at hun vil have mere og har mere behov for opmærksomhed fra dig. Andre personer, såsom barnets bedsteforældre, kan ofte hjælpe ved at give det ældre barn noget mere opmærksomhed. Men prøv selv at være lidt mere opmærksom på det større barns nye behov, og brug noget tid sammen med /hende alene, så han/hun ikke føler sig skubbet til side.

Større børn synes ikke altid, at babyer er så pragtfulde, men de synes ofte, at den nye baby er spændende. Det kan godt være, du kan opmuntre det større barn til at vise interesse for den lille. Der er en masse ting, du kan sige og forklare om babyer, og børn kan godt lide at få nogle facts. Snak om hvordan den store var, og hvad han/hun selv gjorde som baby. Find det gamle babylegetøj og fotografierne frem og vis det til den større søskende. Og prøv at få det til at være sjovt at se efter og lege med babyen. Men igen, lad være med at forvente dig for meget.

Spisetiderne er ofte svære stunder. Et ældre barn kan sagtens føle sig sat udenfor og blive jaloux, mens du ammer den lille ny. Find noget at beskæftige det større barn med imens, eller gør måltidet til en god stund, hvor du fortæller en historie eller bare snakker med det store barn, mens du mader den lille.

Vær forberedt på, at dit ældre barn bliver sat tilbage til babystadiet i en periode, måske vil hun også have en flaske, tisser i bukserne, vil bæres osv. Det er hårdt, men lad være med altid at sige nej til sådanne ønsker, og prøv på ikke at blive vred på den store. Det er alt sammen for at få din opmærksomhed.

Søskende jalousi!

Nu om stunder får vi sjældent mere end højst 2-3 børn i hver familie. Derfor er vi ofte mere opmærksomme på de uenigheder eller problemer, der opstår mellem søskende. Desuden er det heller ikke ualmindeligt i moderne børnefamilier, at der er mere end højst 2-3 år mellem hvert barn. Især det første barn har stor bevågenhed fra hele familien og bliver let meget feteret og beundret fra det første gab, og lige til nr. 2 barn melder sin ankomst. Det kan derfor være en brat overgang, fra at være den eneste ene i familiens univers, til rollen som storebror/søster. Ikke sjældent giver det forældrene dårlig samvittighed at kunne være mindre til rådighed, især i den første tid med et nyfødt spædbarn.

Det kan ikke undgås, at jalousi og afvisning af babyen vil komme på et eller andet tidspunkt, og det kan vise sig på forskellige måder. Det skal du ikke bekymre dig så meget om. Du kan jo kun gøre, hvad du kan. Hvis du og din partner eller du og en bedsteforælder eller en ven sommetider kan give hinanden mulighed for at bruge noget tid alene sammen med hvert enkelt barn, vil det hjælpe dig med ikke ustandseligt at skulle føle, at der bliver trukket i dig fra alle retninger.

Jalousi i forbindelse med det nye barns ankomst kan nok ikke helt undgås, men reaktionerne på den nye værdighed er mangfoldige og kommer i det store og hele an på, hvordan man som forældre takler situationen.

Måske vil den store også pludselig have sutteflaske – sut osv. Så lad ham/hende prøve det uden bebrejdelser, det bliver som regel hurtigt uinteressant igen. Den store kan også være voldsom i sine kærtegn af den lille eller overdænge den med sit legetøj osv. Giv da stille og roligt den store nogle anvisninger på, hvordan man også kan gøre og lad ham/hende holde den lille, når du selv er tilstede. Lad den store være med til at finde tøj frem, overvære badning og pusling, række det, der skal bruges m.m. Planlæg dagen, så også den “store” får sin tid med både mor og far.

Accepter, at der altid vil være nogen jalousi tilstede, hvad enten den er synlig eller ej og læg vægt på ikke at “kvæle” jalousien eller ignorere den, men hjælp i stedet med at få de gode følelser frem

Jalousi kan på lang sigt hjælpe til større tolerance og selvstændighed, hvis den bliver accepteret med forståelse og indsigt fra omverdenen. Ret beset handler det for barnet om at sikre sig, at dets forældre holder af det, uanset den lille ny.

Hvis du er enlig mor

Hvis man er enlig mor i denne situation, kan det være en god ide at meddindrage evt. bedsteforældre eller andre nærtstående familiemedlemmer/venner.

I det omfang familie/venner bruges som aflastning, så vær opmærksom på, at det helst skal være hjemme hos jer selv, så det “store” barn ikke får opfattelsen af at være i vejen p.g.a. den lille ny og derved udelukkes fra kontakten med sin mor.

Hvis barnet har kontakt til sin far, er han i denne situation en oplagt hjælp til aflastning, forudsat at de to ellers har et godt og nært forhold, og I som voksne ellers har et godt forhold til hinanden. Her er det en god ide at have forberedt sig på forhånd med aftaler, som også barnet er bekendt med. Aflastningen kan selvfølgelig godt foregå hos faderen, hvor barnet er vant til at komme, men stadig ikke i for lange perioder uden kontakt til moderen, så barnet føler sig svigtet og afsat i forholdet til den lille ny.

Søskendeforhold, hvad kan vi forvente?

I mange børnefamilier er der 1-3 års interval mellem søskende. Hos nogle familier er det fordi, at de sent er blevet børnefamilier, og hos andre fordi de mener, at børnene derved har mere glæde af hinanden her og nu eller senere hen. Ikke sjældent har forældrene nogle forventninger om, at deres 2 og 4 årige snildt burde kunne lege sammen i fred og fordragelighed. De bliver oftest en erfaring rigere om det modsatte, fordi de forventer en større forståelse mellem børnene, end de kan forvente i forhold til børnenes udvikling.

Leg er for en 2 årig noget helt andet end for en 4 årig, for deres udviklingstrin er vidt forskellige i disse aldre, og selv månederne betyder meget, og de er konstant i en rivende udvikling.

De 1-2 årige

Det 1-2 årige barn er meget aktivt med sin krop og er i stadig bevægelse, og i denne fase udforsker de afstand, højde, hældning og retning. Deres bevægelser er usikre, og de bruger i det hele taget meget af deres koncentration og energi på at kravle, gå, klatre og er alle vegne på en og samme tid. De foretager farefulde udflugter på trapper, borde, stole osv., men er ikke i stand til at vurdere, om det, de gør med kroppen, er farligt eller ufarligt.

Ting undersøges stadig med munden og hænderne, f.eks. bider og sutter de på alle mulige ting for at lære dem at kende – er det hårdt, blødt, koldt, varmt, rundt, surt eller sødt osv. De ting, de får i hånden, vendes og drejes, bankes, slås og kastes rundt, og de skelner ikke mellem legetøjet og den kongelige porcelænsfigur.

Samtidig med al denne bevægelse er barnets sproglige udvikling også i fuldt flor, og mange forældre har sikkert oplevet deres børn udtrykke sig på noget, der lyder som “russisk”. I halvandet års/to års alderen, begynder de fleste børn at kombinere et par ord til enkle sætninger, og derved får de også muligheden for at meddele sig til deres omverden.

I denne alder er den sociale adfærd selvsagt stærkt præget af den store interesse for omgivelserne og dens muligheder. Samtidig har børn i den alder meget behov for tryghed og beskyttelse fra sine forældre. Det er også nu, at forældre kan begynde at lege små lege, hvori der samarbejdes – give og tage, ræk mig din bog osv. Barnet begynder at skelne mellem du og jeg – altså at kunne udskille sig selv fra andre – en egen person.

Børn i denne alder holder meget af rutiner og reagerer ofte stærkt på pludselige forandringer f.eks. ændrede sovesteder, flytninger, skiftende dagplejer/institutioner o.m.a., og reaktionerne kan være meget kraftige, barnet smider sig på gulvet, skriger, løber sin vej, slår, bider, kaster med tingene osv. og har derfor krav på stor forståelse fra omgivelserne.

I denne alder leger barnet ved siden af andre børn – ikke sammen med dem, og de vil ofte have lige akkurat det legetøj, den anden har. De vil efterligne, og er der ikke to stykker legetøj af samme slags, udløser det ofte store konflikter. Barnet skubber, slår, river osv. og tager ikke hensyn til det andet barns reaktion. Hvis børn i denne alder leger med ældre børn, afhænger deres adfærd i høj grad af det andet barns alder og sociale modenhed.

De 2-3 årige

I denne alder er barnet blevet mere sikker på sine bevægelser og kan hoppe, springe, snurre rundt, måske styre en trehjulet cykel osv.

Barnets kendskab til sin omverden er betydeligt udvidet, og det kan sætte sig bestemte mål – bygge et tårn af klodser, lægge et puslespil, putte dukkerne – og i det hele taget fuldføre opgaver, det har sat sig.

Sproget ligner nu også mere de voksnes, og barnet kan berette om oplevelser, det har haft i løbet af dagen, men også om oplevelser af ældre dato. Barnet vil i denne periode gerne lytte – har stor glæde af historielæsning og lytter gerne til bånd med lette historier og eventyr.

De lader sig ikke så let aflede af andre aktiviteter i deres nærhed, som den 1 til 2 årige. De bruger i det hele taget megen energi på at tilegne sig færdigheder – vil selv tage tøj på, selv bestemme, hvad og hvor meget de vil spise, vil selv børste tænder, vaske hænder osv. og er i fuld gang med at blive renlige, hvis de ikke allerede er det.

Barnet kan og vil alting selv, uanset om de kan det til fulde eller ej, og forstår ros og ris. De reagerer også med at surmule, hvis ikke alting går efter deres hoved og vil gerne bestemme slagets gang, når de leger. Det skal helst præcis gå efter deres hoved.

I leg opstår der derfor ofte uenighed børn imellem om legetøjet eller andet, men de kan godt have fælleslege i perioder. Men ofte går det stadig bedst ved at lege ved siden af hinanden, og de forstår endnu ikke helt at deles om en dukke, bil osv, men skal helst have hver sin.

De 3-4 årige

Her kan det ikke gå stærkt nok med nye udfordringer, og de vil helst cykle på en tohjulet cykel, selvom de ikke behersker den og bliver rasende, når det ikke kan lade sig gøre. De organiserer og regerer med andre børn og vil gerne bestemme og have indflydelse på legens indhold. De fleste børn i den alder elsker rytmik og dansetrin og vil gerne klæde sig ud og spille rollelege. De efterligner situationer, de har set andre gøre og bruger gerne vendinger, de har hørt derhjemme, og ens privatliv kan ofte ses/høres gengivet i daginstitutionen.

De har stor glæde af børneudsendelser i TV og kan sidde dybt koncentreret, og forældre vil ofte høre, at de giver deres besyv med. Da de efterhånden behersker sproget, er de i denne alder også meget interesseret i at synge, lege med ordene, høre rim og remser, og ofte kan de hurtigt lære sig enkle børnesange og synge med på melodien fra julekalenderen osv.

I denne periode er barnet bevidst om sig selv og andre, og de har ikke så stort behov for fysisk kontakt som tidligere, og de bliver ofte irriterede, hvis de kysses og krammes. De skælder højlydt ud, hvis de er utilfredse og siger f.eks. “dumme mor” eller “gå væk”, hvis tingene ikke lige går, som de har tænkt sig. De bruger i det hele taget sproget i konflikter i stedet for at slå, når de leger med andre børn.

Når de leger, kan de afstå fra at få deres vilje – lade som om, eller sige “det gør ikke noget”, slå det hen i sjov og i det hele taget være meget “large” overfor andre børn, hvis det kan redde en god leg.

Selvom det virker, som om de kan klare alverden, skal man ikke stille dem over for mange valgmuligheder. Det bedste for dem er at kunne vælge mellem to muligheder – og måske er det i visse situationer bedst, hvis den voksne alene vælger. De har stadig brug for støtte og omsorg, men også respekt.

I samvær med andre kan børnene i denne alder godt udsætte sit øjeblikkelige behov og de kan indgå i byttehandler med andre børn om legetøj, spiselige ting, og de leger i det hele taget mere konfliktfrit med jævnaldrende og ældre børn. Opstår der uenigheder, skal børnene så vidt muligt selv have lov til at løse problemerne, da det er en del af deres sociale udvikling i denne alder.

Hvis vi, som voksne, hele tiden griber ind, afskærer vi dem muligheden for selv at arbejde med løsninger, som er en vigtig faktor i den alder og tiden fremover. Dermed er ikke sagt, at det altid kan lade sig gøre, og går problemerne helt i hårknude, skal de selvfølgelig have en hjælpende hånd – men det kan måske blot være en anvisning på en løsning.

Nu vælger børnene også legekammerater ud – de har bedste venner, men vælger også kammerater ud fra interessen i bestemte lege.

Med denne korte gennemgang af børns udvikling og formåen i 1 – 4 års alderen skulle det være muligt at få et indblik i, hvorfor det ikke kan forventes, at en 2 årig og en 4 årig kan lege sammen i “fred og fordragelighed”, ihvertfald i længere tid ad gangen.

Om netop dette problem havde vi et spørgsmål fra en mor. Hun havde to børn på henholdsvis 2 og 4 år, som hun altid syntes var uenige, og som var i totterne på hinanden. Børnene havde for nylig fået værelse sammen, og forældrene havde bl.a. bestræbt sig på at købe legetøj, de begge kunne have glæde af. Moderens spørgsmål gik ud på, om hun kunne gøre en indsats for at få dem til at lege sammen, om det var en fejl at give dem samme værelse, og om det egentligt var realistisk at købe legetøj, de begge kunne have glæde af? Der er imidlertid milevidt mellem en 2-årigs og en 4-årigs opfattelse og kunnen samt sproglige og kropslige formåen.

Den “lille” kan ikke “lege sammen”, mens den store ikke har forudsætningerne for at forstå og vurdere hvorfor. Hvis de leger “sammen”, er det fordi, de en kort stund er optaget af hvert sit. Men ellers skal forældre kun forvente en form for leg, hvis de selv deltager i legen, og alligevel kan det være svært.

Man skal heller ikke læse den samme godnathistorie for to børn med den aldersforskel, da den 2 årige skal læses for med henblik på den sproglige udvikling og genkendelsen, mens den 4 årige ikke så meget behøver at se, men godt kan lytte. Hos den 4 årige bruges billeder til at udvide deres begrebsverden, f.eks. at et træ kan være et bøgetræ, egetræ osv., og en blomst også er en klokkeblomst eller smørblomst, mens den lille først skal lære begreberne træ, blomst, dyr osv.

At dele værelse i disse aldre kan selvfølgelig godt lade sig gøre, men så er det en god ide at give dem mulighed for at opdele deres legetøj i hver deres skuffer og skabe, så den store har en lille chance for at have sit for sig selv. Men man skal ikke forvente, at den to årige kan skelne mellem mit og dit. For den 4 årige vil det være en fordel at kunne sidde uforstyrret ved et bord med sine ting, kunne male i fred, samle puslespil, lege med modellervoks osv., men det kan for den sags skyld være et hvilket som helst sted i hjemmet, bare der er mulighed for at kunne være uforstyrret. Og vi skulle tage meget fejl, hvis det bedste sted ikke er lige der, hvor forældrene opholder sig mest, så den 4 årige kan bevare overblikket og få kunstværkerne beundret straks. Men når vi taler om beundring og opmærksomhed, gælder det samme såmænd også for den 2 årige, bare i andre forbindelser.

I forbindelse med indkøb af legetøj, skal man som forældre ikke forsøge udelukkende at købe noget, de begge vil kunne få “glæde” af, da der uvilkårligt vil ske det, at der enten er for lidt udfordring i det for den “store” eller for store udfordringer i forhold til den lilles formåen. Legetøj skal være noget, man kan håndtere i den givne alder, noget der er værd at undersøge, giver udfordringer, og hvis funktion barnet har en mulighed for at kunne bruge/håndtere.

(

kilde Sigrid Riiese)

Overvejer barn nummer 3?

Du har to børn og overvejer måske at få barn nummer 3. Med de to børn har man ligesom på en eller anden måde gjort sin pligt her på jorden. Du og din mand har reproduceret to nye mennesker i stedet for jer selv, det burde jo egentlig være fint nok med det. Hvis du har fået både en dreng og en pige er det jo helt perfekt. Hvis du har fået to af samme køn er det selvfølgelig mindst lige så perfekt, men mange par får lyst til at få et barn til, måske kan en af grundene være, at de lige skal nå at få en af det andet køn også.
I hvert fald er det planlagte nummer 3 barn et rent overskudsbarn. Ofte er barnets skæbne meget velovervejet, da forældrene nu i den grad ved, hvad det vil sige, at få et lille barn og derfor også kan overskue om overskuddet er til stede.

Det at det ofte er et overskudsbarn kan netop gøre den gravide tredje gangs mor, måske endnu mere ængstelig og nervøs for barnet i maven, end hun tidligere har været. For skulle man alligevel have stoppet mens alt var godt og man havde to sunde og raske børn. Tænk hvis nu barn nummer 3 er svært handicappet og vil ødelægge hele familien eller at det vil gå ud over de to andre. For lige meget hvor “overskudsagtig” familien er, vil der jo aldrig være så meget tid til nummer 3, som man havde til sit første barn.

Mange gravide tredjegangs mødre, tænker også på om det virkelig kan blive ved med at gå godt, om man virkelig kan blive ved med at få sunde og normale børn- og det kan man jo heldigvis ….i stride strømme endda.