Baby

11473_10201510623067088_1909106942_n

Så fik du endelig din dejlige baby , var fødslen slem?

Nu begynder alt det sjove, alt det du har glædet dig til. Det er hårdt og det er dejligt.

Selv for en garvet sjette-gangs mor kan det indimellem være svært at tolke babys signaler. Vi vil simpelthen stå på hovedet for vores lille baby, men indimellem er det som om at lige meget hvad vi gør er baby bare utilfreds.

Det handler meget om respekt. Husk altid på at din lille baby er en lille person og ikke bare “babyen”. I alt hvad du fortager dig med ham, fortjener han respekt.

Ingen forskere ved med sikkerhed hvor meget baby forstår, men en ting er helt sikkert,  de forstår meget mere end vi tror. Videnskabelige undersøgelser bekræfter at babyer er meget følsomme overfor lyde og lugte. De kan fortælle os, at de oplever en forskel/reagere forskelligt alt efter hvilken stemme/lyde de hører. Det samme gør sig gældende med lugte. Deres hukommelse begynder allerede at udvikle sig inden for de første uger.

Det er utrolig vigtigt, at du lige fra babys første dag, snakker med ham. Selvom baby naturligvis ikke svarer med ord vil du snart opleve at du rent faktisk kan have en dialog, en rigtig tovejs kommunikation med din baby. Han vil svare igen med små lyde og med fagter. -At snakke med baby er en rigtig god måde at vise respekt. Hvis du syntes det er svært at finde på noget at sige, kan du bare fortælle ham, hvad du foretager dig. F.eks. ” så min lille skat, nu flytter jeg dig lige over på puslebordet, nu tager jeg dine bukser af…..o.s.v.

Det er også respektfuldt at finde ud af hvad din baby kan lide og hvad han ikke kan lide. F.eks. “nu vasker jeg din numse med vand, jeg ved godt du ikke kan lide det, så jeg skynder mig….”.

Det kan for nogle mødre virker lidt kunstigt eller mærkeligt ,at snakke sådan til en lille baby, men det er et vane-spørgsmål, snart vil det blive helt naturligt for dig. Det er vigtigt at du acceptere din baby som den er og ikke sammenligner med alle de andre babyer i mødregruppen. Din baby har ret til at være sin egen og til at reagere helt på hendes egen personlige måde overfor omverden. – Og jo tidligere du begynder at snakke med din baby, jo hurtigere vil du finde ud af hvem han er.

Der er ingen tvivl om at alle forældre ønsker at deres børn skal vokse op og blive selvstændige harmoniske mennesker, som vil være respekteret og beundret. Det er dit ansvar som mor (eller far), at ligge grobunden til dette, det er nemlig ikke noget du først kan begynde at lære dem når de er blevet konfirmeret. Husk også på at det at være forældre er en livslang proces, hvor du og din mand er rollemodeller. Hvis du giver din baby respekt og lytter til ham, vil han vokse op og blive en person som lytter til og respekterer andre mennesker.

Nærhed trøster

Berøring, at blive holdt  og menneskelig kontakt udgør livets sammenhæng og lærer børn alt, hvad de har behov for at vide om accept, intimitet og tillid. Mens nogle kulturer begrænser berøring og tid, hvor barnet bliver holdt, er andre utrætteligt givende under hele på-arm-fasen.

Nyfødte menneskebørn er i en tilstand af total afhængighed. Ni måneders svangerskab er slet ikke nok til at forberede dem til livet uden for livmoderen. En palæontolog ved navn R.D. Martin fra Amerika fandt ud af, at menneskebørn rent faktisk har brug for et svangerskab af enogtyve måneders varighed: ni måneder inde i livmoderen og yderligere tolv måneder uden for livmoderen. Og det er netop hvad mange kulturer giver deres børn, i og med, at babyen er i stadig kropskontakt med sin mor eller andre omsorgspersoner i det første leveår eller længere.

Når vi først har anerkendt det nyfødte menneskebarns behov for en periode med intensiv pleje, begynder vi også at få forståelse for at det hele tiden vil beroliges. Det opnår tryghed ved at sutte, ved at fylde maven og ved at tømme blære og tarm. Det opnår tryghed ved langsomt at blive indført i verden uden selv at skulle gøre noget, sikkert placeret på en arm eller en hofte hos et andet menneske. Det opnår tryghed ved synsindtryk og lyde omkring sig og ved lugten og smagen af de første måltider. Men først og fremmest opnår menneskebarnet tryghed ved at bruge sin primære sans: berøring.

Både abebørn og menneskebørn stræber efter oplevelser, der minder om tiden i livmoderen. At imødekomme babyens trang til trøst ved at kramme, vugge, berolige eller gennem andre former for kommunikation skal ikke nødvendigvis tolkes som at “give efter”. Alle former for trøst er godt for barnet, fysisk såvel som følelsesmæssigt: de udvikler for eksempel dets kropsbevidsthed og omgængelighed.

Dalai Lama siger, at berøring er afgørende for hjernens udvikling hos babyen. Han siger; ” Tilknytning er meget vigtig…rent fysisk, det er enkelt; Babyer modtager kropsberøring fra deres mødre. Fysisk berøring er meget vigtig for en sund udvikling, herunder også hjernecellernes udvikling de første uger. Det har intet med religion at gøre. Det er simpelthen sådan, at vores fysiske beskaffenhed som mennesker kræver berøring, for at vi kan udvikle os fuldt og helt.”.

En amerikansk tilknytningsforsker Mary Ainsworth opdagede at Ganda -babyer fra Østafrika, som blev båret hele dagen, og som aldrig sov alene om natten, var mere fremmelige end deres amerikanske jævnaldrende med hensyn til at stå, kravle og gå. Denne forskning førte til visse praktiske konklusioner:

Det er bedre for en baby at blive holdt meget, at blive taget op, når han græder, at få det, han ønsker, når han ønsker det, og at have rig lejlighed til og frihed til at udveksle med andre end at tilbringe perioder alene i sin vugge borte fra andre mennesker, hvor hans signaler ikke opfattes og derfor ikke kan få opfattelsen af kontrol og uforudsigelige konsekvenser.

(kilde babyvisdom)

Vi forældre skal have selvtillid.

Som forældre giver det os en stor portion tryghed, når vi føler, at vi ved hvad vi gør. Så får vi selvtillid og føler at det køre for os. Vores moderne livsstil her i Danmark kan være svær, at forene med  rolige optimale babyomgivelser. Mange voksne har i dag travlt med deres hektiske tidsplan. Mange har svært ved at geare ned, de er hele tiden mere eller mindre stresset over et eller andet de føler de burde nå. Men vi bliver nød til at tage det roligt. Vi skal være helt afslappede før vi kan få vores baby til at være det. Desværre er mange forældre i dag ofre for alt for mange informationer når de venter sig, næsten mere end vi kan rumme. Vi læser blade og bøger, undersøger og surfer på nettet ( ja ok da, nettet er fint nok), forhører os hos venner, familie og alle slags specialister. Når baby så kommer til verden er det nye sæt forældre ofte endnu mere forvirret og usikre end da de startede på informationsøgningen. Det værste er dog at alle de informationer gør at forældre nogle gange glemmer at bruge deres sunde fornuft, for den kan man i virkeligheden komme langt med.

Hvordan bliver du en god forældre.

Kort og præcist kan det stuves sammen til følgende:

– Vær respektfuld overfor dit barn.

– Tænk på dit barn som en helt unik person

– Tal til din baby

– Lyt til din baby og mød hans behov.

– Lad hele tiden din baby vide hvad der skal ske,  ved at gøre tingene i den samme rækkefølge og ved at fortælle det.

– Gear ned, tag den med ro og lad være med at overanalysere alt ting.

Det er vigtigt at give sin baby faste rammer og forudsigelighed

Få din baby tryg og rolig/ start med en fast rytme

Det er slet ikke alle babytyper som har behov for en fast rutine. Nogle babyer trives bare med  at falde i søvn når de er trætte, siger til når de er sultne osv. Nogle babyer er så lette at aflæse og har måske et så mildt og blidt sind at hverdagen bare går godt og baby stortrives. Har du en sådan “engelbaby” er der naturligvis ingen grund til at ændre noget, hvorfor ændre noget som går rigtig fint. Men rigtig ofte mangler der struktur i hverdagen når man står midt i den og måske flere gange dagligt er lidt usikker på, hvad det egentlig er baby vil.

Det kan godt være at ideen om den strukturerede rutine strider imod, hvad du har hørt fra venner eller hvad du har læst i forskellige bøger. Ideen om at planlægge babys dag er ikke lige populær, nogen syntes endda at det er ondt!. Alligevel siger mange af bøgerne, at når baby er ca. 3 måneder er det tid til at få rytme i hverdagen. Hver ikke bange for at starte meget tidligere, der er igen verdens grund til at vente. Det er meget lettere mens de er helt små. Det vil blive sværere og sværere jo ældre han bliver. Hvis du følger rådene her på disse sider kan du lære at få  baby i en tryg rutine og du vil være drøn- god til at forstå hans behov.

Du kan begynde på hvilket som helst tidspunkt, efter amningen fungere og baby er en mindst en måneds tid, bare du er klar. Du skal gøre det først og fremmest for din babys skyld , men også for resten af familien. Det vil blive lettere for alle. Som forældre må du tage styringen, du ved trods alt bedre end din lille baby. Vi ved selvfølgelig godt at babyer er vidt forskellige temperament -mæssigt, men forældrenes styring gør ved alle babytyper en stor forskel. Husk på at de vaner din baby tilegner sig, er 100% i dine hænder.

Husk på at fordi I får  baby i en nogenlunde fast rutine, skal du stadigvæk være meget opmærksom på hvad han fortæller dig.

Husk også på ikke at overdrive rutinen, det er ikke livet om igen for at overholde det. Husk  at nyde baby.  Du vil ind imellem skulle justerer rutinen fordi dit barn er helt specielt. Rutinen kan være lidt kedelig, men den virker!!

Når du starter er den en god ide, at skrive det hele ned, således at du ikke glemmer hvor i forløbet du er og du får nogenlunde styr på, hvor meget søvn han får. Lav et lille skema, hvori du skrive klokkeslæt og længden af måltidet-  vågentiden og søvnen. inden længe vil der komme en tydelig gentagelse af alting.

Hvad er det baby fortæller mig?

Alt hvad baby gør betyder et eller andet. Læg mærke til hans bevægelser, de flagrende arme og ben, den lille tunge krøller sig sammen og farer ind og ud af munden. Måske  gnubber han ryggen op og ned af lagnet og laver små lyde, hvad mon det betyder?

Ikke to babyer er ens, alt i babys omgivelser påvirker ham, temperaturen i rummet, lydende fra huset og naboen som slår græs. Stemningen i huset betyder alverden. Er mor og far rolige og glade eller er de nervøse og uvenner. Din baby er uhyre følsom overfor disse måske dårlige vibrationer.

Hver gang baby er utilfreds og græder eller bare brokker sig lidt, prøv følgende:

-Stop op, husk på at gråd er din babys sprog. Du behøves ikke at vælte sofabordet for at nå over til baby i samme sekund. Træk vejret et par gange, det hjælper dig også med at rense hovedet for det du lige var i gang med. Gå helt rolig over til baby. Der sker intet ved at baby lige når at udtrykke sig inden du tager ham op.

– Lyt, Hvad kunne denne gråd betyde. Hvad foregår der i babys omgivelser. Hvad skete der lige inden baby begyndte at græde

– Observer, Hvad laver baby andet end at græde. Hvad foregår der i babys omgivelser. Hvad skete der lige inden baby begyndte at græde.

– Hvis du nu tolker på det du har hørt og set ,plus at du forholder dig til hvor i den daglige rutine baby er, vil du være i stand til at regne ud, hvad den lille sveske fortæller dig.

Vi ønsker alle for vores børn at de vil blive gode til at udtrykke sig, til at kunne give udtryk for sine behov og at kunne snakke om følelser. De fleste forældre venter med at træne denne færdighed til barnet kan snakke rigtigt, men at starte helt fra de er spæde, vil blive en stor fordel for dem senere hen. Hvis mødre tager baby op i samme sekund de siger noget og derefter vups.. putter brystet i munden, så træner vi barnet i ikke at udtrykke sig. -Og hvis barnet græd fordi det var træt eller overstimuleret er det heller ikke så godt at give det bryst bare for at få det til at være stille, i stedet for at lytte efter, hvad han fortæller. Hvis alle babys lyde bliver besvaret med at få et bryst i munden vil baby lærer, at det er lige meget hvordan det græder, resultatet er altid det samme. Med tiden giver han op og han vil altid græde på den samme måde.

Hvem er din baby?

Sandheden er at alle babyer, lige som alle andre mennesker, er forskellige i måden de spiser, sover og respondere på stimulation. Det er også forskelligt hvordan de kan beroliges. Kald det bare temperament, personlighed, arvelighed, det starter med at blive tydeligt  allerede  mellem anden og femte dagen ( dog kommer hans rigtige personlighed som regel først til udtryk noget senere). Han vil nu mere og mere vise dig hvilken type han er og vil blive. Vi kan meget groft sagt dele baby type- mæssigt op i forskellige kategorier meget tidligt. Nyfødte reagere forskelligt i nye situationer, måden de reagere på kan ofte fortælle os en smule om hvordan de vil blive senere hen. Nogle babyer er mere sensitive end andre, nogle er mere besværlige, nogle virker sure og utilpasse , nogle er bare lette og søde andre er fuldstændig forudsigelige. Disse aspekter af baby temperament bevirker hvordan han opfatter og smitter af på hans omgivelser og de kan fortælle os hvad han specielt har brug for. Tricket er at se dit barn klart og acceptere ham lige præcis for den han er. Temperament handler om den påvirkning baby modtager, det er ikke en egenskab for livet, som ikke kan ændres. Ingen siger at din lille krudtugle af en baby stadig vil spytte mælk på dig når han bliver stor eller at din lille rolige baby stadig vil smile sødt dagen lang når han bliver teenager. Opdragelse og opfostring spiller en stor rolle. Dog er det vigtigt at du for at kunne forstå babys behov og personlighed bliver i stand til at forstå den bagage han har med sig i rygsækken ind til denne verden.

Vi kan groft dele babyer op i fem forskellige typer:

Englebabyen

Mønsterbabyen

Den  følsomme/nærtagende baby

Den livlige baby

Den gnavne baby.

Her følger en test, som kan hjælpe dig med bedre at kunne forstå hvad din baby har med sig.

Den kan bruges på alle sunde almindelige babyer fra 3-4 uger gammel til ca. 8 måneder. Når du har svaret på alle spørgsmålene tæller du sammen hvilke bogstaver du har flest af ( A,B,C,D eller E) Din baby kan sagtens være en mellemting mellem to typer.

Baby-type-testen.

Vælg det svar som bedst passer på din baby, med andre ord, det udsagn som beskriver din baby, det meste af tiden.

 

A
B
C
D
E
Min
baby:
Græder næsten
aldrig
Græder kun når han er sulten, træt eller over-stimuleret
Det virker som om
han bare græder uden nogen grund
Han græder meget højt
og hvis jeg
ikke straks kom-
mer hyler
han helt
vildt
Han græder meget i
løbet
af dagen
Når det
er
sovetid
reagerer
min baby
sådan:
Han ligger fredfyldt i hans vugge
og lægger
sig selv
til at sove
Der plejer ikke at
være nogle problemer, han falder i søvn inden
for 20 minutter
Han er noget urolig og bliver ved med at
vågne lige som jeg
tror han er ved at sove
Han virker noget rastløs, jeg kan ikke bare lægge ham, han
skal vugges eller holdes
om for at
falde i søvn.
Han græder meget, det virker som
om han
nægter at
ville puttes.
Når han
vågner
reagerer
han
sådan:
græder næsten
aldrig,
ligger lidt
og kigger rundt
indtil jeg kommer
pludrer og kigger sig omkring
jeg skal
være der
med det samme ellers begynder
han at
græde
han skriger
han klynker
Min
baby
smiler:
til alt
og alle
Når det er forventet
Når det er forventet, men nogle gange bliver smilet pludselig
til gråd
 meget nogle gange også med mange forskellige
høje babylyde
kun i helt specielle situationer
Når
jeg
tager
min
baby
med
på tur
Er han
bare let
er han OK så længe der ikke er for travlt og fremmed der hvor vi tager ham hen
bliver han urolig
kræver han
min opmærksom-hed hele tiden
kan han
ikke lide
at blive
holdt af
andre
Hvis der
kommer
en
venlig
fremmed
hen
og
snakker
med min
baby:
synes han
det er
spænd
-ende og smiler
straks
han ser ham lige an, men plejer så at smile
ofte græder han først,
men nogle personer kan dog få
ham til at smile
bliver helt energisk og “oppe at
køre”
smiler
nærmest
aldrig til fremmede
Når der
er
en høj
lyd
f.eks en
hund
som gør
eller
en dør
som
smækker
i,
reagerer
min baby:
fortrækker nærmest
ikke en
mine
lægger tydeligvis mærke til det, men bliver ikke generet
rører på sig
og begynder ofte at
græde
begynder selv at larme højt, (græde eller lave lyde)
begynder straks at
græde
Da jeg
gav
min baby
hans
første
bad:
syntes han
det var
helt fint
Han var lige lidt overrasket, men kunne straks efter lide det
Han var
noget sensitiv omkring det, blev lidt
utryg og bange
Han blev
hel vild og plaskede
og sprællede med arme og ben
Han
hadede
det og
græd
Min babys
krops-
sprog
er typisk:
afslappet
afslappet det meste af tiden
lidt anspændt og hurtig
til at reagere ved stimuli
han spræller meget
han er
lidt
stiv i det
og bevæger
sig ikke
særlig
meget.
Min baby
laver
høje
aggres-
sive
lyde :
en gang imellem
kun når han leger og er overstimuleret
næsten aldrig
ofte
når han
er gal
Når jeg
skifter ble,
bader
eller
klæder
min
baby på:
Tager han
det i
stiv arm
det er okay, hvis bare jeg gør det stille og roligt og hele tiden fortæller hvad jeg gør
han bliver
ofte pylret han kan vist ikke lide at være nøgen
ligger uroligt, er svær at holde styr på og vælter tingene på puslebordet
han hader
det, det
er altid en kamp
Hvis baby
pludselig
bliver
bragt ind
i
et skapt
lys,
f.eks.
stærk
solskin:
det rører
ham ikke
begynder han at blinke eller forsøger at dreje hovedet væk fra lyset
så bliver han overstimuleret
bliver han urolig
bliver han irriteret
eller sur
Når jeg
giver
ham flaske
(hvis du da
gør det )
sutter han
fint og har spist sig
mæt inden
for 20 minutter
generelt går det fint
han er noget urolig og det kan tage lang tid før han har tømt flasken
griber hårdt fast i flasken og får ofte spist for meget
er ofte
gnaven
og
måltidet
kan tage
rigtig
lang tid
når han
får
bryst (kun
hvis du
ammer)
tager fint
fat på
brystet,
der har
aldrig været nogen problemer med det
Det tog lige lidt tid at få ham til at tage brystet rigtigt, men så gik det fint
han vil altid gerne sutte, men holder hele tiden pauser og nogle gange kan han pludselig ikke få ordentlig fat
spiser godt og længe, hvis bare jeg får holdt ham som han ønsker det.
han bliver
let
irriteret
og
utålmodig
som om
jeg ikke
har nok
mælk
hvad
beskriver
bedst kommunika-tionen
mellem
min baby
og mig
Han lader
mig altid
vide præcis hvad han ønsker
for det meste er det let at aflæse hans behov
han forvirrer mig, nogle gange virker han gal på mig
han gør opmærksom på hans behov klart, tydeligt og ofte meget højt
han får
som regel
min opmærk-somhed ved at græde arrigt
Når vi skal til familiekom-
sammen
og en masse mennesker ønsker a
t holde ham:
er der
ingen problemer
er han nogen gange lidt selektiv med hvem han vil være hos
græder let, hvis for mange mennesker  holder ham
vil han nok græde og muligvis også forsøge at vride sig væk fra deres arme, hvis det ikke passer ham
ingen andre end mor og far må
holde ham
når vi
har
været ude
og kommer
hjem
igen:
er der
ingen problemer med at
blive omklima-tiseret
det tager lige lidt inden han er sig selv igen
bliver han ofte urolig
er han ofte overstimuleret og svær at få rolig igen
virker han sur og gnaven
Min baby:
kan underholde sig selv længe af gangen
kan underholde sig selv op til 15 minutter
når vi er nogle ikke bekendte steder, har han svært ved at blive underholdt
behøver meget stimulation for at blive underholdt
lader sig ikke underholde af noget som helst
det mest bemærkelses-værdige
ved min
baby er:
hvor utrolig tilpas og let han er
hvordan han udvikler sig lige efter bøgerne
hvor følsom og sensitiv han er
hvor aggressiv han egentlig er
hvor  gnaven og krævende han er
det ser
ud til
at min
baby:
føler sig virkelig tilpas i
hans egen seng
foretrækker hans seng det meste af tiden
føler sig usikker i hans seng
opfører sig som om hans seng er et fængsel
nægter at blive puttet i seng
en
kommentar
som beskriver min baby
kunne være:
Man lægger knap nok mærke til at der er en baby i huset.
han er let at have med at gøre, let at forudsige
han er en skrøbelig lille ting
jeg frygter at han vælter hele huset, når han begynder at kravle
han må være en “gammel sjæl”, han opfører sig som om
han har været her før

Du skal nu tæller sammen A,B,C,D,E, hvilket bogstav har du flest af? A= Englebabyen B= Mønsterbabyen C= Den følsomme/nærtagende baby D=Den livlige baby E=Den gnavne baby
Englebabyen: Denne type baby er den slags alle første-gangs mødre ønsker sig, så god som guld. Hans signaler er lette at læse. Han lader sig ikke forvirre af at omgivelserne forandre sig og han er let at tage med på tur. Faktisk kan du tage ham med hvor som helst uden problemer. Han spiser, leger og sover fint og som regel græder han heller ikke, når han vågner. Han kan underholde sig selv ved bare at ligge og kigge eller med er stykke legetøj. Englebabyer kan ofte berolige sig selv, når han f. eks skal sove. Hvis han når at blive overtræt og klynker lidt, ved du med det samme, at nu er det sovetid, så putter du ham og han falder selv i søvn.
Mønsterbabyen: Det er vores forudsigelige baby og derfor er han egentlig ret let at have med at gøre. Mange mønsterbabyer er i rytme, så der er ikke mange overraskelser i løbet af dagen. Han når alle hans udviklingstrin lige efter bogen og sover sikkert igennem om natten når han er godt tre måneder. Ruller når han er fem måneder og sidder når han er seks måneder. Vækstspurterne tager han også lige efter bogen og allerede når han kun er en uge gammel kan han godt ligge vågen for sig selv i kort tid uden at græde. De er ikke svære at få til at sove og smiler gerne tilbage hvis man smiler til dem. Den følsomme/nærtagende baby For de ultra-sensitive babyer er verden en stort sammensurium af konstant stimuli. Han bliver urolig ved lyden af en motorcykel, når tvét skifter lyde, hvis en hund gør udenfor, der skal ikke så meget til. Han blinker og drejer hovedet væk fra skarpt lys. Nogen gange græder han uden nogen særlig grund, selv om mor er der. Når han er utrøstelig i disse situationer, råber han (på hans babysprog) “Jeg har fået nok, jeg har brug for fred og ro!”. Han bliver ofte urolig efter fremmede folk har holdt ham eller hvis I har været på tur. Han kan ligge selv et par minutter, men han har brug for trygheden ved hele tiden, at kunne fornemme en nær omsorgsperson. Denne type baby elsker at sutte og dette behov bliver ofte mistolket for sult. Så en sut er en god idé til en følsom baby. Han kan godt spise uregelmæssigt og nogle gange virker det som om han har glemt hvordan man gør. De kan være svære at få til at sove både om dagen og ved sengetid. Deres system er så følsomt, at de let bliver hylet ud af den, hvis tingene ikke foregår præcis som det plejer. En alt for lang lur, et måltid som bliver sprunget over, en uventet besøgende, eller en ny slags modermælkserstatning, sådanne ting kan få en følsom baby helt ud af fatning. Når du skal berolige en følsom baby bliver du nød til at efterligne miljøet i din mave, så meget som muligt. Svøb ham tæt, hold ham tæt ind til dig, så hans hoved er ved din skulder, hvisk. “Sh..sh….sh..”.-lyde tæt på hans øre (den lyd er tæt på lyden inde i din mave). Samtidig skal du klappe ham blidt på ryggen, rytmisk, så du efterligner hjertets banken (Det skal gøres virkeligt blidt og forsigtigt, han skal nødig stimuleres endnu mere). Denne metode beroliger næsten alle slags babyer, men den er speciel god for den ekstra følsomme baby. Jo hurtigere du lærer din følsomme babys signaler at kende, jo lettere bliver hverdagen. Disse babyer elsker struktur og forudsigelighed. Ingen skjulte overraskelser tak. Den livlige baby Med denne type baby virker det som om at han allerede ved fødslen ved hvad han kan lide og hvad han ikke kan lide. -Og han vil bestemt ikke tøve med at lade dig det vide. De laver ofte nogle høje lyde og kan indimellem lyde helt arrige. Når han vågner om morgenen hyler han straks for at kalde på mor eller far. Han er ikke vild med at ligge alene på et legetæppet eller i kravlegården. Han vil hele tiden et eller andet og brokker sig højlydt. Ofte kan de være sådan lidt “oppe at køre”, så det kan være en god idé at svøbe dem, når de skal sove, da hans arme og ben ofte spræller så meget, at han gør sig selv overstimuleret.DSC_0053 (2)
Den livlige baby er hurtig til at gribe ud efter ting, de ligger også hurtigt mærker til andre babyer før de ligger mærke til ham. Når han bliver lidt ældre vil han elske at tage legetøjet ud af hånden på andre. Når han først er blevet overstimuleret kan han græde længe og intenst før han falder til ro.
Den gnavne baby. Det virker som om at de gnavne babyer har været her før, de er gamle sjæle, som ikke er specielt glade for at være kommet tilbage. Det er dog bare vores teori, måske tager vi fejl. Men lige meget hvad årsagen er, er denne type baby sur, sur på hele verden- og det lader han dig ikke være i tvivl om. Han klynker hver morgen, smiler ikke meget i løbet af dagen og er urolig ved sengetid. Hans mor har noget svært ved, at finde babysittere, da de ofte tager denne lille fyrs dårlige humør, personligt. Han var ikke vild med at blive badet i starten og at få skiftet ble er heller ikke det bedste han ved. Hvis mælken løber for langsomt ved amning bliver han utålmodig. Det kan med denne type babyer være hårdt arbejde at amme og slet ikke så ofte må mor opgive og gå over til modermælkserstatning. Når man skal berolige den gnavne baby kræver det i høj grad en meget tålmodig mor eller far, fordi disse babyer bliver virkelige gale og deres gråd kan vare længe og være meget højlydt. Her skal “Sh…sh..”- lyder være højere, han hader at blive svøbt og det vil du slet ikke være i tvivl om, hvis du prøver. Hvis din gnavne baby er gået helt agurk, så prøv med ro og kærlighed i stemmen, rytmisk at sige : “såå sååå, mor er her..såå såå ” o.s.v, samtidig med at du vugger ham blidt frem og tilbage. (Når du vugger en baby bør du altid vugge ham frem og tilbage ikke til siden eller op og ned. Inden i maven vuggede han frem og tilbage mens du gik, så det er han vandt til og det vil berolige ham)

Vi er sikre på at du har genkendt din baby i mange af de ovenstående situationer. Måske er han en blanding af to typer. Lige meget hvad er denne information ment til at kunne guide dig til at kunne takle din babys temperament.