Amning

IMG_0274

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at spædbørn ammes fuldt de første 6 måneder, idet de fleste børn kan trives på modermælk i 6 måneder.

Delvis amning til 12 måneder evt. længere

Langt de fleste vælger heldigvis at give deres baby brystmælk. Amning kan være hårdt, men langt fra for alle. Det handler om at møde babys behov og også dine egne. Udover alle du gode ting mælken indeholder sker der andre vigtige ting når en mor ammer hendes barn. Det der sker kaldes “bonding” og handler om den helt tætte følelse der opstår mellem mor og baby , mens han spiser. De føler sig dybt afhængige af hinanden. Mødre kan på et psykisk plan føle at baby nærmest er en forlængelse af dem selv. Set fra babys perspektiv er mors bryst og mors nærvær hele verden. “Bonding” sker selvfølgelig også selvom du giver flaske. Ved flaskegivning er det vigtigt at du holder den lille helt ind til din krop, ligesom hvis du ammer. Det vil give ham tryghed og lyst til at spise. Du skal altid være nærværende med ham under måltidet.

Der er skrevet tykke bøger om hvor godt modermælk er for din baby, det samme vil du få at vide fra din læge og sundhedsplejerske. Nogle kvinder kan ikke amme af de ene eller anden årsag, her er modermælkserstatningen et glimrende alternativ.


 

Modermælk påvirker barnets smag

Ny amerikansk forskning viser, at barnets smagsløg præges af morens mad.

Amerikanske forskere har fundet ud af, at morens madvaner påvirker modermælken. Modermælken påvirker herefter barnets smagsløg. Smagsløgene bliver allerede påvirket i de første måneder af barnets liv, og modermælken kan være afgørende for barnets senere madvaner.

Modermælk giver mindre kræsne børn
Forskerne fulgte to grupper mødre og spædbørn over en periode. Den ene gruppe spædbørn fik modermælkserstatning, mens den anden blev ammet.

Forskerne fandt ud af, at hvis fødevarer indtages jævnligt, kan det påvirke børnene smagløg.

De mødre, der ammede deres børn spiste mange pærer og grønne bønner. Senere hen spiste børnene, der var blevet ammet, pære med glæde. Hos den anden gruppe børn var den ukendte frugt ikke altid en succes.

Kilde: fpn


 

Væske i sommervarmen

I sommervarmen er mange mødre bekymrede for om deres lille baby nu også får dækket sit væskebehov gennem bryst når det er så hedende varmt, måske overvejes det at supplere med en smule kogt vand?

Svaret er at det behøves i ikke, amning rækker

Du skal bare amme og ikke introducere hverken vand eller kamillethe. Mælken i hvert måltid er sammensat, så det første er det, der primært slukker tørsten og det fede (sidste) er det, der virkelig mætter. Men et lille barn regulerer det selv. Er det bare lidt tørstig, tager det bare en lille tår til at få slukket tørsten. Da skal du så ikke tage fejl og tro, at det er et måltid. Når jeg skriver sådan, er det fordi, at du vil opleve, at dit barn hyppigere vil til brystet, når det er varmt. Altså de små slukke tørst måltider bliver lagt oven i det antal amninger, du ellers har kørt med.

Amningen er en meget fin reguleringsmekaniske af udbud og efterspørgsel, som barnet selv kan styre, hvis moderen giver lov og ikke introducerer noget som helst andet -som alt sammen vil gå ind og forstyrre denne fine mekanisme.

Altså, du skal bare fortsætte med at amme og være indstillet på, at det bliver lidt hyppigere på meget varme dage.



Hvad skal du (ikke) spise når du ammer.
Som udgangspunkt kan du spise lige præcis hvad du har lyst til. Alligevel siges det, at fx kål, druer, løg, jordbær, chokolade, nødder og citrusfrugter kan give uro i barnets mave. Hvis du har mistanke om, at barnets uro skyldes en eller flere af de fødevarer, du har spist, så prøv at lade være med at spise disse i nogle dage. Hvis barnet bliver roligt, kan du vente et par uger og så forsøge at spise dem igen og se, hvad der sker. Hvis barnet atter bliver uroligt, så må du lade være med at spise fødevaren igen.

Erfaringsmæssigt reagerer nogle få børn på det moren spiser, men det er ikke muligt på forhånd at udpege hvilke fødevarer, der kan være grund til at være på vagt over for.

Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn, og de fleste spædbørn trives fint på modermælk det første halve år. Amning forebygger infektioner og mælkeallergi og har muligvis også en positiv indflydelse på barnets neurologiske udvikling. Undersøgelser tyder på, at amning har betydning for både barnets og moderens sundhed på længere sigt.

I dag ammes kun godt halvdelen af alle danske spædbørn fuldt ud i 4 måneder. Omkring en fjerdedel ammes delvist, og en fjerdedel ammes ikke ved 4 måneder. .

Hvis barnet ikke får modermælk, skal det have modermælkserstatning. Modermælkserstatninger er af høj kvalitet, så børn, der får modermælkserstatning, trives og vokser fint. Hjemmelavede mælkeblandninger skal man ikke begynde at give til spædbørn.

Fisk i ammeperioden

Methylkviksølv kan også overføres gennem modermælk, men eksponeringen i fostertilstanden anses for at være vigtigere. denne organiske form for kviksølv findes i kosten primært i fisk og fiskevarer. Kviksølv ophobes gennem fødekæden og findes derfor i de højeste koncentrationer i store gamle rovfisk. Undersøgelser tyder på, at stoffet kan skade hjernens udvikling. fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at gravide og ammende ikke spiser mere end 100 gram om ugen af store rovfisk (tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart). tun på dåse kan spises uden restriktioner, da denne tun stammer fra små fisk, som ikke indeholder så meget kviksølv .på grund af forurening med dioxin bør kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spise en portion østersølaks (ca. 12 gram) en gang om måneden. Alle andre fisk kan man roligt spise også i ammeperioden. fisk indeholder vigtige næringsstoffer, som kun findes sparsomt i andre fødevarer, som fx d-vitamin, jod, selen og n- -fedtsyrer. der anbefales generelt et indtag på200- 00 gram fisk om ugen – også til gravide og ammende. (kilde sst)


 

Baby skal bøvse

Udover små klap på ryggen, kræver en effektiv bøvsning to handlinger: hold baby i en oprejst position og lav et svagt tryg på babys mave (.f. eks over din skulder). Det vigtige i at babyer har behov for at bøvse under og efter måltidet stiger i takt med at flere og flere bruger sutteflaske. Jo hurtigere mælken løber ud af sutteflasken jo mere tvinger det baby til at suge luft ind mellem synkene. Brystbørn har færre problemer med luft i maven. De kan kontrollere deres synken alt efter hvor hurtigt mælken kommer ud således at de synker i en langsommere rytme når der ikke er så meget tryg på. De kan altså bedre koordinere sutten og synken. Ofte bliver brystbørn også ammet i en mere oprejst position og nyder mindre og lidt hyppigere måltider, hvilket også har indflydelse på at de ikke sluger så meget luft. Dog skal brysternærede børn også bøvses ofte især hvis de spiser hurtigt eller hvis mor har en kraftig nedløbsrefleks.

Så for at formindske risikoen for at baby sluger meget luft skal du prøve at give mad i en mere oprejst position. Hjælp baby med at få ordentlig fat om brystvorden ved at lade brystes vægt pege ned mod babys mund og ved at have baby rundt om dig helt tæt ind til din krop. Hold øje med tegn på at baby skal bøvse både under og efter måltidet. Tegnene er at baby skær grimasser og begynder at sutte langsommere, krummer sig sammen og giver skiftevis slip på brystvorden og forsøger at få fat igen. Så er det tid til at bøvse og det er højst sandsynligt at hun er klar til en ekstra tår igen bagefter. Det er ikke altid at babyer skal bøvse efter et måltid, men ofte efter hovedmåltiderne. De små hurtige mellemmåltider udløser ikke altid en bøvs. Men du må lige have lidt tålmodighed da det kan tage flere minutter at få luften op igen, men det er det hele vær, når der kommer en ordentlig ”gammelmandsbøvs”. Efterhånden som baby bliver ældre bliver bøvserne og sjældnere.

Prøv disse bøvse-positioner:

– Over hånden bøvsen: sæt baby på dit skød og placer din håndflade mod babys mave, så hendes hage hviler på det øverste af din hånd. Læn baby fremad så hun hviler hendes vægt mod din håndflade. Stryg hende så på ryggen for at få luftboblerne op.

– Over skulderen bøvsen: Løft baby helt op over din skulder, så din skulder presser mod hendes mave, stryg hende forsigtig på ryggen. Hold godt fat i baby med den ene hånd under hendes armhuler

– Over skødet bøvsen: Læg baby over dit ene lår, så det presser mod babys mav. Støt babys hoved med den ene hånd og stryg/klap hendes ryg med den anden.

– Over armen bøvsen: Denne position er god hvis du har travlt og baby skal bøvse. Du ligger hende på indersiden af din arm ind imod din krop, så hun kigger nedad. Du har således den anden arm fri, ulempen er dog at hun højst sandsynligt vil gylpe ned på gulvet.

– Sele bøvsning: Hvis luften bare ikke vil komme op kan du placere hende oprejst i en sele op af dit bryst og gå rundt med hende indtil den kommer.

– Nat bøvsning: Bøvsning er ofte ikke nødvendigt om natten da de fleste babyer ammer på en mere afslappet måde om natten og derfor ikke sluger så meget luft. Hvis det alligevel virker som om hun er generet af en bøvs kan du forsigtigt ligge hende over din hofte mens du ligger på siden, så behøves du ikke sætte dig op.

– Bøvs og skift side: Nogle babyer bøvser lige en gang inden de skifter bryst, dette modvirker at de gylper efter de er færdige med måltidet.

– Knæ-bryst bøvsen: Nogle gange har baby ikke alene behov for at bøse men måske også at prutte. Prøv da at ligge baby ned på ryggen og bøj hendes knæ nogle gange op mod hendes bryst.


 

Brystmælk giver klogere børn

Vi kan ikke garanterer dig for at brystmælken vil gøre dit barn til en ny Nobel prisvinder, men undersøgelser viser, at børn som har fået brystmælk bliver klogere når de bliver ældre.

Børn som har fået modermælk score gennemsnitlig 7 til 10 IQ point højere end de børn som har fået modermælkserstatning. Det er vigtigt at huske på, at disse tal er gennemsnittet ud af hundredvis at børn, derved ikke sagt at børn som har fået erstatning ikke kan blive kloge, men der ses en tydelig tendens til at være en forskel, selvom mange andre faktorer naturligvis spiller ind. Men hvis vi ønsker at højne intelligensen på en hel generation, er brystmælk en glimrende måde at gøre det på.

Forsøg har vist at brystbørn gennemsnitlig får højere karakter i skolen også selvom der bliver taget hensyn til hvor meget børnene arbejder for det.

Tendensen viser yderligere at jo længere børnene bliver ammet jo klogere bliver de.

Selvom at der kan være mange årsager til at nogle kvinder ikke ammer deres babyer, som f.eks at de ikke er så godt uddannet som de ammende mødre, som også går højere op i deres moderskab og børenes sundhed. Undersøgelser viser også at der i brystmælken er nogle stoffer som er vigtige i forhold til hjernens udvikling.

En vigtig ingrediens i modermælken er det hjerneopbyggende fedtstof kaldet DHA, det er et omega 3 fedtstof. DHA er vigtigt for vækst, udvikling og opretholdelse af hjernevævet. Analytiske undersøgelser af hjernevævet fra brysternæret og modermælkserstatnings-børn viser at hjernerne hos de brystmælkernærede børn har en højere koncenration af DHA og DHA koncentrationene er højere jo længere barnet er blevet ammet.

For at være sikker på at babyer får den rette ernæring i forhold til deres hjerners udvikling er det vigtigt at ammende mødre får rigeligt DHA i deres kost. DHA findes i fisk (specielt laks og tun). DHA er også gavnligt for moderens helbred.

Kolesterol er et andet fedtstof som er vigtigt for hjernens udvikling. Brystmælk indeholder en del kolesterol mens modermælkserstatning næsten intet indeholder.


 

Støtte fra manden

Støtte fra manden gør amningen lettere. Den nybagte far spiller en meget vigtig rolle, når du som nybagt mor skal have amningen til at fungere. Forskere har fulgt et hold på 280 nybagte forældrepar. inden forskerne begyndte at følge amningen, gennemgik halvdelen af fædrene et kort og intensivt kursus om amning. 25% af de kvinder, hvis mænd havde deltaget i kurset, ammede stadig da barnet var seks måneder gammelt. Kun 15% af kvinderne , hvis mænd ikke havde deltaget ammede lige så længe.


 

Vækst og ernæringsmæssige behov

• energibehovet i første leveår er meget stort. Udregnet per kilo kropsvægt

er energibehovet tre gange så stort som hos en voksen.

• Hvis kostens energitæthed er lav, kan det påvirke barnets energiindtag og

dermed væksten negativt.

• Væksthastigheden i første leveår påvirkes af en række andre faktorer, der

skal tages med i betragtning ved vurdering af barnets vækst: barnets køn,

størrelsen ved fødslen, forældrenes højde, om barnet bliver ammet eller får

modermælkserstatning, om moderen har røget i graviditeten.

• barnet tredobler sin vægt i første leveår og fedtdepoternes andel af

kropsvægten øges samtidigt.

• Kosten har en større regulerende effekt på væksthastigheden i første

leveår end senere i livet.

• regelmæssig måling og monitorering af barnets vækst (vægt og længde) er

en af de bedste indikatorer for barnets sundhed og trivsel.

energibehov

I det første leveår er energibehovet betydeligt højere end senere i barndommen og hos voksne. Udregnet per kilo kropsvægt er energibehovet i det første leveår ca. tre gange større end hos en voksen med stillesiddende arbejde. En del af forklaringen er, at barnet bruger energi til at vokse. I de første levemåneder går ca. 20 % af energiindtaget til vækst. Specielt kræver opbygningen af store fedtdepoter de første levemåneder meget energi. Ved 12-måneders-alderen bruges kun ca. 5 % af energibehovet til vækst. Det er derfor vigtigt, at spædbørn får tilstrækkelig energi. Hvis energiindtaget er for lavt, vil det påvirke væksthastigheden negativt. Energibehovet udtrykt per kilo kropsvægt per døgn er ifølge de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2004 1 390 kJ/kg ved 1-måneders-alderen, 365 kJ/kg ved 3-måneders-alderen og fra 6 måneder til 3 år 355 kJ/kg. De første 3 leveår er der ikke forskelle imellem drenge og piger, når behovet udtrykkes per kilo, men drenge har i gennemsnit et større energibehov totalt, fordi de vejer mere end piger. Energiindtaget er svært at måle. Selvom man måler det nøjagtigt over nogle dage, er det vanskeligt at drage konklusioner, om energiindtaget er tilstrækkeligt. Dels er der betydelig variation af energiindtaget over dage, og dels er der forskel på børns energibehov. I den daglige praksis er måling af barnets vægt- og længdeøgning den bedste rettesnor for, om barnet får tilstrækkelig energi. Hvis barnet vokser utilstrækkeligt, skal man, ud over at overveje om barnet er sygt, også overveje, om der kan være faktorer, der begrænser energiindtaget. Barnets energiindtag påvirkes af antallet af måltider i løbet af dagen og påvirkes negativt af infektionssygdomme, der ofte medfører manglende spiselyst. Desuden er kostens energitæthed væsentlig for barnets energiindtag.


 

Modermælkens biologiske egenskaber

Mange nyere undersøgelser tyder på, at amningen har en række positive effekter. I vurderingen af disse skal man være opmærksom på, at amning også er associeret til en række andre faktorer, der har en indflydelse på helbredet. Der er således en positiv sammenhæng mellem moderens alder, socioøkonomiske status og uddannelse for både hyppighed og varighed af amning. Endvidere ved man, at mødre, der ryger, i gennemsnit ammer deres børn i kortere tid.

Disse faktorer påvirker barnets sundhed, vækst og udvikling, og det er derfor nødvendigt, at de tages med i vurderingen af amningens biologiske egenskaber. Tidligere har alternativet til amning været ernæringsmæssigt og hygiejnisk utilfredsstillende, hvilket også har spillet en rolle med hensyn forekomsten af infektionssygdomme hos børn, der ikke blev ammet.

Infektioner

Flere undersøgelser tyder på, at ammede børn har en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, mellemørebetændelser og mavetarminfektioner end børn, der ikke ammes . Men statistisk set er børn, der ammes, ofte mindre udsat for tobaksrøg og har også ofte bedre sociale forhold end børn, der ikke ammes, og det kan derfor være svært at vurdere amningens specifikke betydning. Ældre undersøgelser har vist højere forekomst af gastrointestinale infektioner hos børn, der ikke blev ammet, sammenlignet med børn, der blev ammet. I nyere undersøgelser er forskellen betydelig mindre, men stadig signifikant i de fleste undersøgelser . I en dansk undersøgelse var der dog ingen forskel .Amningens beskyttende effekt over for infektioner kan i høj grad forklares som en passiv beskyttelse, hvor det er faktorer i mælken, der i de øvre luftveje og mavetarmkanalen beskytter barnets slimhinder mod infektioner . Der er dog en del undersøgelser, som tyder på, at amning også stimulerer barnets eget immunsystem. Bl.a. er det vist, at ammede børn har et bedre immunrespons efter vaccination end børn, der ikke er ammet. Nyere undersøgelser tyder på, at modermælkens indhold af oligosaccharider er associeret med beskyttelse imod diarre hos brysternærede børn.

Modermælken indeholder også en række aktive substanser som hormoner (fx cortisol), prostaglandiner, vækstfaktorer og antioxidanter, som kan have betydning for det inflammatoriske respons, men dette er ikke belyst tilstrækkeligt.

En dansk undersøgelse har demonstreret en større thymus hos 4 måneder gamle ammede børn sammenlignet med børn, der ikke blev ammet. Den nærmere betydning heraf kendes endnu ikke.

(kilde http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Spaedbarnsernaering/Anbefalinger_3udg.pdf )